Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

20. august 2020 13:41

Virksomhedsejere anholdt for svindel med covid-19-hjælpepakke

Københavns Politi har anholdt fire personer, der alle er sigtet for bedrageri med lønkompensation til virksomheder fra en af covid-19-hjælpepakkerne.

Bedragerisagerne er efterforsket af Københavns Politi efter en anmeldelse fra Erhvervsstyrelsen, som er den myndighed, der behandler ansøgningerne om lønkompensation.

Efterforskningen har afdækket, at de sigtede har indsendt 13 ansøgninger via otte forskellige selskaber om lønkompensation for et samlet beløb på 1.656.624,68 kroner. Efter politiets opfattelse har de søgt om lønkompensation til ejere og medarbejdere, som ikke har været berettiget til det.

På den baggrund har Københavns Politis afdeling for økonomisk kriminalitet i dag slået til mod de mistænkte. I forbindelse med anholdelserne blev fem adresser ransaget.

»Det drejer sig om omfattende svindel med midler, der er afsat til at hjælpe nødlidende virksomheder. Det er desværre endnu en sag, hvor skruppelløse personer har udnyttet samfundets udstrakte hånd,« siger leder af afdelingen for økonomisk kriminalitet ved Københavns Politi, vicepolitiinspektør Peter Reisz.

De fire anholdte vil fredag blive fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret.

Til medierne: For yderligere oplysninger, kontakt vicepolitiinspektør Peter Reisz, på tlf. 5121 2986.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

22. april 2024

Københavns Politi

Otte personer dømt for serie af indbrud og indbrudsforsøg hos ældre

Seks kvinder og to mænd i alderen 18 til 64 år er idømt fængselsstraffe for at have løjet sig adgang til ældre borgeres boliger. I nogle tilfælde er det lykkedes dem at stjæle beboernes værdigenstande.

18. april 2024

Københavns Politi

Seks anholdt for røveri bedrageri og tricktyveri i det københavnske natteliv

Efter længere tids efterforskning af en række røverier, tricktyverier og databedragerier har Københavns Politi anholdt seks mænd. De vil i morgen blive fremstillet i grundlovsforhør.

18. april 2024

Københavns Politi

Københavns Politi forlænger lukning af to rocker-/bandetilholdssteder

Da det er politiets vurdering, at der fortsat verserer en konflikt mellem to grupperinger i det københavnske rocker-/bandemiljø, forlænger politiet lukningen af to tilholdssteder.