Spring til hovedindhold

Forslag

Færdselsuheld

Anmeld færdselsuheld til politiet, og find information om, hvilke uheld du kan klare uden politiets hjælp.

Du kan selv klare mange uheld uden politiets hjælp, fx ved:

  • Mindre færdselsuheld uden personskade og parkeringsskader: Oplys dit navn og bilens registreringsnummer til modparten, og noter selv modpartens registreringsnummer. Modpartens navn kan du eventuelt få oplyst af politiet
  • Påkørsel og beskadigelse af vejskilte: Kontakt kommunen
  • Påkørsel af rådyr eller andet vildt: Kontakt Falck, der sørger for, at dyret bliver afhentet og eventuelt aflivet (dette er gratis for bilister)
  • Påkørsel af hunde eller katte: Kontakt Falck eller ejeren, hvis det er muligt

Her kan du anmelde et færdselsuheld

Ring 112, hvis der er akut brug for hjælp fra politi, brand- eller redningsmyndighederne, fx ved alvorlig personskade eller brand. Ring 114, hvis der ikke er brug for akut hjælp fra politiet. Du kan også henvende dig personligt i ekspeditionen på en politistation eller skrive til os.

Find politistation
Værd at vide

Ring 112, hvis der er akut brug for hjælp fra politi, brand- eller redningsmyndighederne, fx ved alvorlig personskade eller brand.

 

Ring 114, hvis der ikke er brug for akut hjælp fra politiet.

 

Du kan også henvende dig personligt i ekspeditionen på en politistation.

 

Find politistation

 

Alternativt kan du anmelde færdselsuheld ved at skrive til den politikreds, færdselsuheldet er sket i.

Når du anmelder et færdselsuheld, beder politiet dig om at oplyse:

 

  • CPR-nummer, navn, adresse og telefonnummer
  • Forsikringsselskab
  • Uheldssted og uheldstidspunkt
  • Din beskrivelse af, hvad der er sket

Andre oplysninger, fx personskade, materiel skade, væsentlige overtrædelser af færdselsloven, fx mistanke om spirituskørsel og større trafikmæssige problemer.

Du skal være opmærksom på de forpligtelser, du har i forhold til færdselslovens § 9, når du - med eller uden egen skyld - bliver indblandet i et færdselsuheld.

 

Du bør, hvis det er muligt, få oplyst de involveredes navne, adresser, bilernes registreringsnumre og oplysninger om forsikringsselskab. Det gælder også udenlandske førere. Du bør så vidt muligt også få oplyst navne og adresser på personer, der har været vidner til uheldet.

 

Du skal sørge for at begrænse skaderne ved uheldet mest muligt. Når politiets undersøgelser er slut, har du pligt til at få fjernet dit køretøj fra uheldstedet. Du kan eventuelt kontakte en autohjælpservice, der kan transportere køretøjet væk. Vær opmærksom på, at din kaskoforsikring kun dækker rimelige transportomkostninger til nærmeste værksted.

 

Du kan med fordel tage fotos af uheldsstedet til brug for forsikringsselskabet.

Er der akut behov for politiets bistand, kommer vi så hurtigt som muligt. Det er eksempelvis, når der er skader på personer eller større trafikmæssige problemer, eller hvis vi vurderer, at der er tale om væsentlige overtrædelser af færdselsloven.

 

Er der ikke akut behov for politiets bistand, vil vi foretage en konkret vurdering af, om der er behov for at komme. Det kan fx være, hvis færdselsuheldet alene har medført materielle skader, uheldet er ukompliceret, eller der ikke er sket væsentlige overtrædelser af færdselsloven.

 

Vurderer vi, at det ikke er nødvendigt at komme, vil vi telefonisk vejlede dig om, hvad du skal gøre. Det gælder også, hvis du og de andre parter i færdselsuheldet ikke kan blive enige om, hvad der er sket.

 

Vi vurderer på uheldsstedet, om det er nødvendigt at optage en politirapport. Er det ikke nødvendigt, registrerer vi kun færdselsuheldet i døgnrapporten. Husk at gøre dit forsikringsselskab opmærksom på dette, når du anmelder uheldet.

 

Fortsætter vi derimod efterforskningen og optager politirapport i sagen, sender vi en kvittering med sagens journalnummer til din digitale postkasse på Borger.dk og til din e-Boks. Er du fritaget for digital post, vil du modtage kvitteringen via almindelig post. Samtidig sender vi en vejledning om dine muligheder for at søge erstatning, og du vil senere få besked om sagens afgørelse.

 

Når vi har afsluttet efterforskningen af uheldet, vil anklagemyndigheden vurdere, om der er begået lovovertrædelser, som kan betyde, at en eller flere af parterne i uheldet kan idømmes straf i form af fx en bøde, frakendelse af kørekortet m.v. Det er også muligt, at der ikke rejses tiltale mod nogen.

 

Bliver der rejst tiltale i sagen, giver vi dig besked. Du har mulighed for at overvære retssagen. Du vil blive indkaldt til retsmødet, hvis du skal vidne eller søge om erstatning. Når retssagen er overstået, kan du få en udskrift af dommen, hvis du har bedt om det.

Sager om færdselsuheld er forskellige i omfang og efterforskningsbehov. Det betyder, at sagsbehandlingstiden er forskellig fra sag til sag. Du kan se statistiske oplysninger om politiets behandling af sager om færdselsuheld i politiets statistiksystem.
Nyttige links
Afvis cookies