Spring til hovedindhold

Forslag

Uberettiget adgang

Anmeld det, hvis nogen uden tilladelse har skaffet sig adgang til dine digitale enheder, fx computer eller mobiltelefon, eller konti, fx Facebook eller Netflix.

Du kan også anmelde ved at ringe 114 eller ved at møde op på en politistation.

 

Følgende kriminalitetstyper skal ikke anmeldes her:

 

  • Afpresning via e-mail, hvor afsenderen påstår at have hacket sig ind på din computer og derved være i besiddelse af pornografisk materiale e.l., som han truer med at dele, hvis ikke der betales et beløb i kryptovaluta, fx Bitcoins.
  • E-mails hvor afsenderen udgiver sig for at være fx en ledende medarbejder eller foreningsformand og anmoder om, at der overføres penge (CEO/BEC fraud).

Ovenstående skal i stedet anmeldes som it-relateret økonomisk svindel.

Hav følgende oplysninger parat

Det er muligt at benytte både personligt NemID eller NemID medarbejdersignatur.

Dokumentation, fx logfiler eller skærmbilleder, for den uberettigede adgang.

Værd at vide

Du modtager en kvittering i din digitale postkasse på Borger.dk og i din e-Boks.

Om uberettiget adgang
Uberettiget adgang er, når nogen skaffer sig adgang til din computer, dine programmer, din e-mail eller sociale profil uden din tilladelse. Det kan fx indebære, at der er nogen, der sletter, ændrer eller kopierer dine oplysninger.
  • Skift kodeord og aktiver om muligt to-faktor-godkendelse.
  • Hvis du ikke kan få adgang til dine konti, kan du selv kontakte udbyderen, fx Facebook eller Google.
  • Opdater din software jævnligt.
  • Brug hvis muligt to-faktor-godkendelse.
  • Undgå at bruge det samme kodeord til forskellige konti.
  • Brug et antivirusprogram.