Spring til hovedindhold

Forslag

Voldtægt og seksuelle overgreb

Voldtægt er en alvorlig forbrydelse, som skal anmeldes til politiet.

Er du blevet udsat for voldtægt eller et andet seksuelt overgreb, er du ikke alene. Uanset om du kender gerningsmanden eller ej, opfordrer vi dig til at anmelde overgrebet til politiet - også hvis du er i tvivl om, du har været udsat for en forbrydelse.

 

Her på siden finder du svar på nogle af de spørgsmål, som du måske har - enten fordi du har været udsat for en voldtægt eller et andet seksuelt overgreb eller er pårørende til én, som har oplevet dette.

Kontakt politiet - vi hjælper dig

Anmeldelsen skal så vidt muligt ske til den politikreds, hvor hændelsen er sket i. Ring til os på 114 eller mød personligt op på en politistation.

Find politistation
Om voldtægt og seksuelle overgreb

Voldtægt er, når en person bliver tvunget til samleje eller lignende form for sex. Voldtægt er strafbart efter straffelovens § 216. Tre betingelser skal være opfyldt, før det er muligt at straffe for voldtægt:

 

  1. Samleje eller lignende form for sex.
  2. Vold eller anden form for tvang.
  3. Gerningsmanden skal have forsæt til voldtægt.

Efter straffelovens § 216 skal der have været et samleje. Voldtægt omfatter både vaginalt og analt samleje. Fuldbyrdet voldtægt forudsætter, at penis skal være helt eller delvist indført i skeden eller anus. Analt samleje mellem personer af samme køn er også omfattet.

 

Hvis samlejet ikke bliver gennemført, kan det stadig godt være strafbart. I nogle tilfælde kan overgrebet straffes som forsøg på voldtægt eller en anden form for strafbart seksuelt overgreb.

 

Hvis der er tale om et oralt overgreb, eller hvis der bliver indført genstande i skeden eller anus, kaldes det "andet seksuelt forhold end samleje". Dette begreb omfatter også andre former for seksuelle overgreb mod en person af samme køn.

Gerningsmanden skal have anvendt vold, trussel om vold eller anden form for tvang eller lignende. Vold kan fx være slag, spark, fastholdelse eller kvælertag. Tvang eller lignende kan navnlig være:

 

  • Hvis gerningsmanden forhindrer dig i at forlade stedet.
  • Hvis du sover eller er bevidstløs - på grund af fx alkohol eller stoffer.
  • Hvis gerningsmanden truer dig med at lægge nøgenbilleder af dig på nettet eller lignende.
  • Hvis gerningsmanden udøver vold mod eller truer en anden person end dig, fx din kæreste eller familie.
For at en gerningsmand kan straffes for voldtægt, skal han have haft "forsæt". Det betyder, at gerningsmanden - i en eller anden grad - skal have været klar over, at samlejet skete mod din vilje.

Måske er du usikker på, om det er voldtægt. Måske har du på et tidspunkt vist interesse for gerningsmanden, gået på en date, kysset eller hygget dig sammen med personen til en fest. Uanset hvad der er sket inden overgrebet, og hvor hyggeligt det end begyndte, kan du stadig have været udsat for voldtægt. Det kan også være, at du er helt sikker på, at det er voldtægt, men er bange for konsekvenserne af en anmeldelse.

 

Selv om du er i tvivl eller bekymret, er det vigtigt, at du henvender dig til politiet. Det er der flere grunde til:

 

  • Du kan hjælpe politiet med at forhindre, at en voldtægtsmand går ustraffet rundt og kan voldtage igen.
  • Du får tilbudt en bistandsadvokat, som kan hjælpe dig med at sikre, at dine rettigheder og muligheder bliver tilgodeset.
  • Det kan være en stor hjælp for dig i din proces med at bearbejde overgrebet på det psykiske plan - både på kort og lang sigt.
  • Det kan være en stor lettelse at fortælle om overgrebet til en myndig person - uanset om det ender med, at nogen bliver dømt.
  • Politiet er trænet i at tale med ofre for seksuelle overgreb og hjælpe dem videre. Du skal ikke gå med det alene.
  • Hos landets centre for voldtægtsofre kan du altid få støtte og rådgivning af psykologer og læger. Her kan du også få lavet en undersøgelse, som politiet kan bruge, hvis du senere vælger at anmelde voldtægten.

 

Find adresser på centre for voldtægtsofre på erduitvivl.dk.

Voldtægt er en alvorlig forbrydelse, som bør anmeldes til politiet. Men det kan være svært, fordi der ofte melder sig mange spørgsmål efter en voldtægt. Her er nogle af årsagerne til, at  du måske tøver med at anmelde voldtægt:

 

  • Du føler skam eller synes, at det er din egen skyld, selv om det slet ikke er tilfældet.
  • Du kender måske gerningsmanden, og derfor har du særlig svært ved at anmelde voldtægten.
  • Du er usikker på, om det var voldtægt.
  • Du vil helst glemme det hele.
  • Du er usikker på, hvilken konsekvens det vil få for gerningsmanden eller dig, hvis du anmelder overgrebet.
  • Du kan være i tvivl om, hvad der egentlig skete og husker måske ikke alt.
  • Det kan være, du er usikker og nervøs på forløbet hos politiet. Det kan være hårdt at skulle tænke på hændelsen igen og forklare, hvad der skete.
  • Du har hørt, at samtalerne med politiet kan være ubehagelige.
  • Du kan være bange for, hvordan andre reagerer, når du fortæller om voldtægten. Bliver de vrede? Kede af det? Tror de på dig?
  • Hvis gerningsmanden er en del af samme omgangskreds som dig, kan du  være bange for at blive udstødt af vennekredsen.
  • Du er bange for gerningsmanden.
Hvis sagen er akut - fx hvis du eller andre er i fare – skal du altid ringe til alarmcentralen på 112. Hvis det ikke er akut, kan du enten ringe til 114 eller møde personligt op på en politistation. Anmeldelsen skal så vidt muligt ske på en politistation i den politikreds, hvor overgrebet er sket. Ringer du til os, vil vi enten komme til dig, fx hvis vi skal sikre spor eller tale med vidner på gerningsstedet, eller vi vil aftale med dig, at du kommer ind på politistationen.

Den første, du får kontakt til, når du anmelder en voldtægt, er tit en uniformeret politibetjent. Han eller hun vil spørge dig, hvad der er sket, men vil ikke behandle sagen i dybden. Politibetjenten vil stille dig spørgsmål, som skal hjælpe politiet til at finde ud af, om vi skal sende personale ud til et gerningssted for at finde spor, vidner eller gerningsmand.

 

Når du bliver afhørt om sagen, har du ret til en bistandsadvokat. Advokaten kan både hjælpe dig ved at fortælle, hvad der sker i sagen, og ved at sikre, at dine rettigheder og muligheder bliver tilgodeset.

 

I de fleste tilfælde vil du hurtigt skulle undersøges af en læge, normalt på et voldtægtscenter. Lægeundersøgelsen skal bruges som bevis i en eventuel retssag, og hvis du søger om erstatning efter offererstatningsloven. Læs mere om lægeundersøgelsen længere nede på siden.

 

Du kommer hurtigst muligt til at tale med den efterforsker i politiet, som behandler sagen, og som vil tale grundigt med dig om, hvad der er sket. Hvornår denne samtale finder sted, afhænger blandt andet af, hvor lang tid der er gået siden overgrebet, men det sker altid så hurtigt som muligt.

 

I forhold til efterforskningen er det en hjælp for politiet, hvis du anmelder overgrebet så hurtigt som muligt efter, at det er begået. Det er en god idé at notere det ned, du har oplevet, lige efter det er sket - fx hvad der blev sagt eller gjort og det du ved om gerningsmanden (fx dit kendskab til den pågældende, særlige kendetegn (hvordan så den pågældende ud) og adfærd (hvordan opførte den pågældende sig).

Har du været udsat for et overgreb, vil politiet afhøre dig om, hvad der er sket. Afhøringen foregår normalt på den lokale politistation. Vi skriver din forklaring ned i en politirapport, som du får mulighed for at læse igennem og underskrive. Nogle gange er det nødvendigt at afhøre dig flere gange i løbet af efterforskningen.

 

Politiets opgave er at være objektive og få belyst sagen bedst muligt. Det betyder, at vi skal belyse alle sider af sagen. Det gør vi ved både at stille mange åbne spørgsmål til det, der er sket, og spørge om nogle detaljer. Det kan også være nødvendigt at spørge ind til det samme mere end én gang. Vi spørger om alle de ting, vi erfaringsmæssigt ved, kan få betydning for en sag.

 

Det betyder også, at det af hensyn til efterforskningen ofte vil være nødvendigt at spørge ind til, om du var beruset, om du gjorde modstand, og hvilket tøj du havde på. Det gør vi naturligvis ikke, fordi vi bebrejder dig for det, der er sket, men fordi vi så præcist som muligt - og fra alle relevante vinkler - har til opgave at klarlægge, beskrive og bevise, hvad der skete, og hvordan det skete.

 

Når du har været udsat for en alvorlig forbrydelse som voldtægt, er det helt normalt at være oprevet, og det er forskelligt, hvordan folk reagerer. Nogle personer føler vrede, andre føler skam. Politiet er uddannet til at håndtere sådanne afhøringssituationer og vi ved, at du er i en særlig sårbar situation og kan være meget påvirket af det, du har oplevet. Vi bestræber os på at få alle oplysningerne med fra starten, så du ikke skal afhøres flere gange end højst nødvendigt.

Når du bliver afhørt om en voldtægt, vil du blive afhørt af en professionel medarbejder, der som udgangspunkt er trænet i at tale med ofre for seksualforbrydelser. Hvis du har et særligt ønske om at tale med en politibetjent med et bestemt køn, kan du fortælle det til politiet, og så vil vi forsøge at imødekomme dit ønske. Det kan dog ikke altid lade sig gøre, men alle politibetjente, uanset køn, er uddannede til at hjælpe dig.

Har du været udsat for voldtægt eller en lignende alvorlig seksualforbrydelse, kan det være nødvendigt, at du bliver undersøgt af en læge. Politiet vil fortælle dig, om der er brug for en lægeundersøgelse. Du bliver undersøgt på skadestuen, Center for Voldtægtsofre eller Center for Seksuelle Overgreb.

 

Undersøgelsen gennemføres af personer, der er uddannet til at undersøge ofre for seksuelle overgreb. Det er frivilligt, om du vil deltage i undersøgelsen, men den er ofte vigtig for at sikre spor og beviser.

 

Lægens beskrivelse af dine eventuelle skader skal bruges som bevis i en eventuel retssag, og hvis du søger om erstatning efter offererstatningsloven. Hvis du er under 18 år og skal undersøges af en læge, skal en af forældrene som udgangspunkt give samtykke til undersøgelsen.

 

Hvis du er forælder eller pårørende til børn, der har været udsat for et seksuelt overgreb, kan du læse mere i

 

anklagemyndighedens vejledning til pårørende til et barn udsat for voldtægt

Du kan altid anmelde en voldtægt, uanset hvor lang tid der er gået siden overgrebet fandt sted. Men i forhold til politiets muligheder for at opklare forbrydelsen og sikre, at gerningsmanden kan straffes, er det bedst at anmelde overgrebet så hurtigt som muligt.

 

Den frist for politianmeldelse (72 timer efter forbrydelsen er sket), som et offer sædvanligvis skal overholde for at kunne søge om offererstatning fra Erstatningsnævnet, gælder ikke for sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser. Du kan således opnå offererstatning, selvom du anmelder voldtægten på et senere tidspunkt end 72 timer efter at overgrebet er sket.

 

Hvis du var 18 år eller ældre, da overgrebet fandt sted, forældes sagen efter 10 år (15 år hvis det er en særlig grov sag). Det betyder, at der ikke længere kan rejses en straffesag mod gerningsmanden. Hvis du var under 18 år, da overgrebet skete, forældes sagen som udgangspunkt aldrig. Der vil således altid kunne rejses en straffesag mod gerningsmanden.

Politiet efterforsker sagen grundigt. Efterforskningen kan blandt andet bestå i at sikre spor, afhøre vidner, se eventuelle videooptagelser igennem og eventuelt indhente nogle tekniske eller lægelige erklæringer. Hvis gerningsmanden er identificeret, og der på baggrund af oplysningerne i sagen er grundlag for det, vil gerningsmanden blive sigtet for forbrydelsen og afhørt.

 

Når sagen er fuldt belyst, overdrager politiet sagen til anklagemyndigheden, som vurderer beviserne i sagen. Vurderingen kan enten munde ud i, at der rejses tiltale mod den sigtede, eller at sagen opgives. Hvis der rejses tiltale, bliver sagen afgjort af domstol. En sag opgives, hvis anklagemyndigheden vurderer, at der ikke er de nødvendige beviser til, at den pågældende vil blive dømt, hvis sagen skulle for retten.

 

Har det ikke været muligt at identificere gerningsmanden, og er der ikke grundlag for at fortsætte politiets efterforskning, kan sagen endvidere blive standset. Du vil i alle tilfælde få besked om, hvad politiets og anklagemyndighedens vurdering ender ud med.

Straffelovens §§ 218 – 223:

 

  • Samleje eller forsøg herpå med et barn under 15 år.
  • Samleje eller forsøg herpå med sit stedbarn eller plejebarn under 18 år.
  • Samleje eller forsøg herpå med en person under 18 år, som er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse.
  • Groft misbrug af alder og erfaring til at forføre en person under 18 år til samleje eller forsøg herpå.
  • Groft misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige afhængighed til at opnå samleje eller forsøg herpå.
  • Samleje eller forsøg herpå med en person, der forveksler gerningsmanden med en anden.
  • Udnyttelse en persons sindssygdom eller mentale retardering til at få samleje eller forsøg herpå.
  • For ansatte ved fx kriminalforsorgen, politiet, institutioner eller opholdssteder at have samleje med en person, der er i de pågældende personers varetægt eller forsøg herpå.

Blufærdighedskrænkelse er et andet eksempel på en seksuel krænkelse. Det er, når nogen overskrider andres grænser for, hvad der er passende eller naturligt. Det kan fx være, hvis en person beføler en medpassager i en bus, eller hvis en person viser sine kønsdele frem eller onanerer på åben gade.

 

Straffeloven om seksualforbrydelser

Nej tak til cookie