Søg
Menu
Luk
Forslag
Grundloven giver ret til offentlig forsamling i forbindelse med fx demonstrationer, optog og møder. Politiet vurderer løbende de forskellige arrangementer for at sikre, at aktiviteterne kan afvikles fredeligt og ordentligt.
Det kræver politiets tilladelse at afvikle motorløb på offentlig eller privat vej. Ved baneløb skal banen desuden være godkendt af politiet. Det gælder både ved faste og midlertidige baner.
Hvis du skal arrangere en byfest, skal du være opmærksom på, at du skal ansøge om tilladelse til de enkelte aktiviteter under byfesten, fx cykelløb, tivoliforlystelser, hoppeborge, tombolaer, udskænkning.m.v.
Det kræver tilladelse fra politiet at afvikle lykke- og behændighedsspil såsom tombola, lotteri og skydetelt i forbindelse med offentlige forlystelser og shows.
Hvis du som restauratør ønsker at optræde med nøgenhed eller elementer, der kan udgøre en fare for publikum, på en offentligt tilgængelig restauration, der serverer stærke alkoholdrikke, skal du indhente tilladelse fra politiet.
Det kræver politiets tilladelse at opstille et omrejsende tivoli og lignende offentlige tivoliforlystelser, fx ved en byfest. Politiet foretager årligt tilsyn af faste offentlige forlystelser, fx i forlystelsesparker.
Det kræver en tilladelse fra politiet, hvis du vil afholde traktortræk og monstertruckshow.
Det kræver politiets tilladelse til at afvikle cykelløb og motionscykelløb på offentlige veje og steder, som er omfattet af færdselsloven.
Det kræver en tilladelse fra politiet at afvikle offentlige kampe inden for kampsport såsom boksning, MMA, karate, kickboxing, taekwondo og jiu-jitsu.
Et tivolitog er et vogntog til kørsel med personer ved lav hastighed. Tivolitog bliver bl.a. brugt i forlystelsesparker, på campingpladser og i gågader.
Ved større arrangementer, der påvirker trafikafviklingen i væsentlig grad, skal du have politiets tilladelse til at anvende trafikofficials og race marshals.