Uddrag af døgnrapporten
Uddrag af døgnrapporten fra onsdag d. 9. oktober kl. 07.00 til torsdag d. 10. oktober kl. 07.00.
Færdsel
ATK-bilen målte onsdag formiddag på Borrelyngvej i Rutsker. 7 bilister kørte for stærkt – højeste hastighed blev målt til 109 km/t i en 80 km-zone. Dette medførte et klip i kørekortet.
Onsdag eftermiddag målte ATK-bilen på Åsedamsvej en 70 km-zone i Almindingen efter opfordring fra borgere. 5 bilister kørte for stærkt, højeste hastighed blev målt til 90 km/t.