Spring til hovedindhold

Forslag

Bornholms Politi

Døgnrapport

21. oktober 2019 09:19

Uddrag af døgnrapporten

Uddrag af døgnrapporterne fra fredag d. 18. oktober kl. 07.00 til mandag d. 21. oktober kl. 07.00.

 

Færdsel

 

Fredag kl. 13.13 kom en lastbil med påhængsvogn i slinger og væltede på Vestermarievej. Der skete ingen personskade, men den 55-årige chauffør er sigtet for ikke at have tilpasset hastigheden til forholdene.

 

Fredag var ATK-bilen igen på Borrelyngvej, hvor der ofte køres for stærkt. 8 bilister overholdt ikke hastighedsgrænsen på 80 km/t - højeste hastighed blev målt til 100 km/t. Derefter blev der målt på Søndre Landevej ved Nylars. Her kørte 5 bilister for stærkt - højeste hastighed blev målt til 98 km/t. Lørdag blev der målt på Svalhøjvej. 9 bilister kørte for stærkt - højeste hastighed var 106 km/t. Søndag blev der målt på Vestermarievej, hvor alle overholdt fartgrænsen. Derefter blev der målt på Nexøvej i 80 km-zone. 13 kørte for stærkt, 1 står til klip og 1 til betinget frakendelse for en hastighed på 142 km/t.

 

Søndag kl. 05.28 forulykkede en 27-årig mand med sin bil på Svalhøjvej. Han kom ikke selv til skade, men bilen er totalskadet.

 

Indbrud

 

Mellem fredag kl. 05.30 og lørdag kl. 22.30 har ukendt gerningsmand brudt ind i en landejendom på Kodalsvejen i Ibsker. Der er blandt andet stjålet stole og smykker. 

 

Mellem fredag kl. 16.00 og søndag kl. 11.00 har ukendt gerningsmand knust en rude og er kravlet ind i et lagerrum på Nexø Stadion. Det er endnu uvist, om der er stjålet noget.

 

Mellem fredag kl. 12.00 og søndag kl. 20.00 har der været indbrud på Ungdomsskolen i Klemensker. Ukendt gerningsmand har knust en rude ind til et kontor og har stjålet et spejlreflekskamera og nogle buskort.

 

Brand

 

Søndag morgen bemærkede en bilist, at der lugtede af røg i bilen, og at motoren kørte dårligt. Han standsede og så, at der var ild under motoren, så han ringede 1-1-2. 

 

 

Pressekontakt

 

E-mail: bornh-kommunikation@politi.dk

Telefon: 2323 1448

19. april 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten 19. april 2024

Uddrag af døgnrapporten fra torsdag den 18. april kl 7.00 til fredag den 19. april kl. 07.00.

18. april 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten 18. april 2024

Uddrag af døgnrapporten fra onsdag den 17. april kl 7.00 til torsdag den 18. april kl. 07.00.

17. april 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten 17. april 2024

Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag den 16. april kl 7.00 til onsdag den 17. april kl. 07.00.