Spring til hovedindhold

Forslag

Bornholms Politi

Nyhed

22. januar 2021 13:49

Sikre veje i uge 4 2021

Politiet landet over gennemfører fra mandag den 25. januar til søndag den 31. januar 2021 en målrettet færdselsindsats under navnet: ”Sikre veje”, hvor der vil være fokus på alle færdselsarter og alle lovovertrædelser. Bornholms Politi vil også have fokus på trafikadfærd, særligt blandt unge bilister.

 

Vi skal kunne færdes sikkert i trafikken

 

Bilister udgør hovedparten af de dræbte og tilskadekomne i trafikken, men også fodgængere, cyklister, motorcyklister og knallertkørere er udsatte trafikanter. Hver eneste dag hører vi om uheld i trafikken. Uheld der måske kunne være undgået, hvis vi havde været opmærksomme, haft fokus på at færdes i trafikken, løftet foden en anelse fra speederen, haft overskud til andre i trafikken, udvist empati, undladt at køre påvirket af spiritus eller euforiserende stoffer og helt generelt bare havde givet plads til hinanden og fulgt færdselsreglerne. 
Hver ulykke er én for meget, men overholder vi færdselsreglerne, og færdes med respekt og omtanke for hinanden, så kan vi nedsætte risikoen for uheld betragteligt.  

 

Baggrunden 

 

”Vi arbejder hver eneste dag for at nedbringe antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken, hvorfor vi ikke vil acceptere, at nogle trafikanter blæser på love og regler. De skaber utryghed og bringer sig selv og andre i fare”, siger Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter og fortsætter: ”I bund og grund handler det om at ændre adfærd. Det handler om at ændre en trafikkultur, så det at færdes i trafikken bliver en god og tryg oplevelse for alle, og det gælder uanset om man er gående, cyklist, bilist eller hvordan man ellers bevæger sig rundt i trafikken”.

”Langt de fleste bornholmske bilister er faktisk gode til at overholde færdselsloven og vise hensyn i trafikken, men så længe der er alvorlige overtrædelser og uheld, er vores tilstedeværelse og kontrol i trafikken desværre stadig nødvendig”, siger Jacob Trøst, leder af færdselsafdelingen hos Bornholms Politi.

 

Fakta

  • 155 personer (foreløbige tal fra vejdirektoratet) mistede livet i trafikken i 2020.
  • For høj hastighed vurderes at være den hyppigste årsag til færdselsulykker med alvorlig tilskadekomst og dødsfald (kilde: Rådet for Sikker Trafik). 
  • 489 personer blev dræbt i ulykker med uopmærksomhed eller manglende orientering fra 2013 til 2018 (kilde: Rådet for Sikker Trafik).
  • Hver femte dødsulykke i trafikken skyldes alkohol (kilde: Rådet for Sikker Trafik).
  • 33% af bilisterne bliver ofte irriteret over andres adfærd i trafikken (kilde: Rådet for Sikker Trafik).
  • 7 ud af 10 alvorlige cykelulykker sker i kryds (kilde: Rådet for Sikker Trafik). 

Jacob Trøst, pk.
Leder af færdselspolitiet
Bornholms Politi

Telefon: 2542 6470

 

 

 

Pressekontakt

 

E-mail: bornh-kommunikation@politi.dk

Telefon: 2323 1448

23. februar 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi efterlyser forurettet efter overfald i Netto

En mand blev den 19. januar udsat for vold i Netto på Store Torv i Rønne, da han ved kassen fik kastet forskellige varer på sig af to gerningsmænd. Politiet efterlyser den forurettede.

5. februar 2024

Bornholms Politi

77-årig fundet skyldig i grovere uforsvarlig behandling af grise

Retten på Bornholm fandt fredag den 2. februar 2024 en 77-årig kvindelig virksomhedsejer skyldig i uforsvarlig behandling af tre grise.

31. januar 2024

Bornholms Politi

Aspirantnetværk skal få flere bornholmere i politiskjorten

Nogle gange må man gøre noget ekstra for at tiltrække nye kolleger. Det gør Bornholms Politi. Danmarks mindste politikreds er blevet godkendt som uddannelseskreds, og siden juni 2023 har politikredsen via et aspirantnetværk arbejdet målrettet med at støtte og motivere bornholmere til at søge en karriere i politiet. Den 1. februar 2024 starter den første fra aspirantnetværket på Politiskolen.