Spring til hovedindhold

Forslag

Er mit land åbent eller i karantæne?

Find information om, om dit land på nuværende tidspunkt overholder kriterierne vedr. COVID-19-smitte og derved kan kategoriseres som et 'åbent land' eller et 'karantæneland'. Kort og lister er baseret på det nuværende antal smittede og opdateres ugentligt af Statens Serum Institut.

Som indrejsende i Danmark vil du placere dig i en af nedenstående tre kategorier:

 

Grænselandet

Personer med bopæl i Skåne, Halland, Blekinge, Slesvig-Holsten og Norge kan rejse ind i Danmark uanset formål, såfremt regionen opfylder kriteriet for at kategoriseres som 'åben'.

 

Åbne lande

Personer med bopæl i et land, der er kategoriseret som 'åbent' (gult), må rejse ind i Danmark uanset formål.

 

Karantænelande

Lande inden for EU, Schengen og Storbritannien, der ikke overholder Statens Serum Instituts kriterier for at være åbne, på grund af for højt antal smittede, vil blive kategoriserede som et karantænelande.

 

Lande uden for EU, Schengen og Storbritannien er p.t. per definition 'karantænelande' (orange). Se undtagelser, det vil sige tredjelande, der kategoriseres som 'åbne', længere nede på siden. Personer med bopæl i et karantæneland må rejse ind i Danmark med et anerkendelsesværdigt formål.

 

Gældende til fredag 2.  oktober 2020 kl. 23.59

 

Hvis dit land er vist med gult på nedenstående kort, overholder det kriteriet for at være  åbent: 

landekort 240920

Status over mindre (eller geografisk mindre) lande, som ikke fremgår af kortet

Vatikanstaten, San Marino, Monaco og Cypern betragtes som åbne lande. Andorra og Malta betragtes som karantænelande. 

 

Nye karantænelande i forhold til uge 39

Slovenien, Island, Irland og Storbritannien.

 

Komplet liste over åbne lande og karantænelande inden for EU, Schengen og Storbritannien på Statens Serum Instituts hjemmeside

 

Åbne lande uden for EU, Schengen og Storbritannien

 Australien

Canada

Georgien

Japan

New Zealand

Sydkorea

Thailand
Tunesien

Uruguay

Myndighedernes hotlines

Udlændinge, der rejser ind i Danmark, vil blive afvist ved de indre og ydre danske grænser, med mindre de opfylder kravene til indrejse.

 

Hvis du ikke kan finde svar på hjemmesiden, kan du ringe til politiets hotline om indrejse i Danmark og få svar på, hvad der er et anerkendelsesværdigt formål for at rejse ind i eller passere gennem Danmark.

 

Ring på telefon (+45) 7020 6044

 

Hotlinen er åben:

Hverdage 08:00-16:00

 

Der kan ikke sendes e-mail til politiet om dette.

Udenrigsministeriets Borgerservice vedr. udrejse: 3392 1112

Udenrigsministeriet Borgerservice besvarer spørgsmål om udrejse og  rejsevejledninger.

For spørgsmål ang. rejse i udlandet, kan du henvende dig til Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter hele døgnet:

 

Ring på telefon (+45) 3392 1112

E-mail: bbb@um.dk

 

Vi gør opmærksom på, at Udenrigsministeriets Borgerservice har ikke mulighed for at besvare henvendelser om indrejse eller transit i Danmark, herunder om anerkendelsesværdige formål. Spørgsmål om indrejse i Danmark og vurderinger af, hvad der i konkrete situationer udgør anerkendelsesværdige formål, hører under Politiets Hotline vedr. indrejse i Danmark.