Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

13. september 2022 15:01

Fyns Politi efterlyser dyre smykker og andre effekter fra indbrud

Ved et indbrud i Odense-området i sommer fik en familie stjålet flere meget dyre smykker, ure og tasker. Både smykker og ure er – udover at have meget høj værdi - også kendetegnet ved at være specielle. Derfor viser Fyns Politi nu billeder af flere af de stjålne effekter i håb om, at nogle borgere måske har set dem.

Fyns Politi modtog den 26. juli anmeldelse om et indbrud i Odense-området begået om natten den 26. juli mellem kl. 0100 -  0400.  Det er Fyns Politis formodning, at indbruddet blev forøvet af en eller flere gerningsmænd efter et formentlig forudgående kendskab til gerningsstedet.

 

Spektakulært 

Fyns Politi betegner indbruddet som spektakulært på baggrund af modus og det specifikke valg af tyvekoster. Finn Wegner Petersen fra Indbrud og Berigelse i Fyns Politi siger: - Det er flere elementer ved det her indbrud som gør, at det skiller sig ud og er ret spektakulært. For det første er værdien af de effekter, der er stjålet, meget høj, og for det andet er der flere ting, der tyder på, at indbruddet ikke har været tilfældigt. Når vi kigger på den måde det er udført på – altså modus, så må vi antage, at der er foregået en del planlægning inden udførslen af indbruddet.

De stjålne genstande udgør en samlet større værdi. Der er tale om bl.a: 
- smykker af mrk. Rosing
- ure af mrk. Rolex Daytona & GMT Master
- ure af mrk. Breitling
- 1 meget unikt ur af Per Kirkeby 
- 1 meget unikt ur af Ian Mc Keever
- kontantbeløb i dansk og udenlandsk valuta
- dametasker af mrk. Chanel & Louis Vuitton
- fyldepenne af mrk. Mont Blanc

 

Se billeder neden for

 

Håb om hjælp fra borgerne

Det er ikke lykkedes Fyns Politi at finde frem til smykkerne eller gerningspersonerne til indbruddet indtil nu, og derfor er det Fyns Politis håb, at offentliggørelsen af billederne kan være med til at bringe de stjålne effekter tilbage til rette ejere. Er der derfor borgere derude, der har kendskab til indbruddet og/eller har fået tilbudt nogle af de stjålne genstande eller ved, hvor de befinder sig, så vil Fyns Politi meget gerne kontaktes via 114.

 

   

 

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

30. november 2023

Fyns Politi

Fyns Politi forlænger lukningen af to rockerklubhuse

Fyns Politi forlænger lukningen af to rockerklubhuse i henholdsvis Odense og Nyborg. Opholdsforbuddet gælder frem til den 14. december 2023, kl. 18.00.

30. november 2023

Fyns Politi

To personer fremstilles i grundlovsforhør for kvalificeret dokumentfalsk i forbindelse med indfødsretsprøver

Fyns Politi anholdt 10 personer i en aktion onsdag den 29. november 2023. Aktionen fandt sted på flere adresser, og Fyns Politi mistænker, at der er tale om organiseret svindel i forbindelse med indfødsretsprøver.

28. november 2023

Fyns Politi

Fyns Politi søger vidner til brand i Højby

Torsdag den 16. november omkring kl 21.30 opstod der brand i festlokalerne i Babylon Huset i Højby, syd for Odense. Ved branden skete der omfattende skader indvendigt i bygningen. Ingen personer eller dyr kom til skade i forbindelse med branden.