Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

1. juni 2022 07:19

Otte personer anholdt efter knivstikkeri i Vollsmose

Otte personer er natten til onsdag blevet anholdt i forbindelse med knivstikkeri i Vollsmose, hvor to personer blevet stukket med kniv. Den ene person er alvorligt tilskadekommen og indlagt på sygehuset. Den anden er lettere tilskadekommen og er også til behandling på sygehuset.

Fyns Politi fik kl. 01:15 melding om en hændelse i krydset Vollsmose Alle og Kertemindevejen, hvor en bil tilsyneladende forsætligt havde påkørt en person, der efterfølgende blev overfaldet og stukket med en kniv. Han er lettere tilskadekommen. Samtidig blev en anden person på stedet også overfaldet og stukket med kniv. Han er alvorligt tilskadekommen og indlagt på sygehuset.

Forud for knivstikkeriet havde politiet fået oplysninger om en hændelse på Østre Ringvej mellem Niels Bohrs Alle og Nyborgvej - efter oplysningerne var der tale om et muligt stenkast mod en bil. Alt tyder på, at der er tale om en bil, der var indblandet i det efterfølgende knivstikkeri.

Hændelserne betyder, at politiet har været massivt til stede i Vollsmose og ved OUH natten igennem, samt at politiet mellem kl. ca. 6:00 og 7:00 afspærrede Østre Ringvej mellem Niels Bohrs Alle og Nyborgvej.

Også i løbet af dagen vil Fyns Politi være massivt til stede i Vollsmose samt andre steder i byen som følge af nattens hændelser. 

Fyns Politi har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger. 
Oplysninger om eventuelle grundlovsforhør i forbindelse med hændelserne vil senere blive meldt ud. 
 

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

23. april 2024

Fyns Politi

Fyns Politi søger vidne i forbindelse med et færdselsuheld i en Nettobutik

Onsdag den 17. april kørte en bil ind gennem ruden i Netto på Nyborgvej i Odense. I forbindelse med efterforskningen af sagen, søger Fyns Politi et vidne.

16. april 2024

Fyns Politi

To mænd dømt for omfattende bedrageri

Mandag den 15. april 2024 blev to mænd idømt fængselsstraf for bedrageri og databedrageri ved retten i Svendborg. Dermed er tre personer blevet dømt i sagen om omfattende bedrageri, da en tredje gerningsmand blev dømt den 5. april 2024.

11. april 2024

Fyns Politi

Fyns Politi fjerner flere hunde på grund af groft uforsvarlig behandling

Flere hunde er af racen rottweilere er torsdag blevet fjerne fra en borger, da vedkommende ikke kunne tage vare på hundene. Der er tale om en 31-årig mand, der nu er sigtet for overtrædelse af dyrevelfærdsloven.