Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

27. april 2022 17:58

Fire personer kendt skyldige i drab og drabsforsøg

Fire mænd med tilknytning til det københavnske bandemiljø blev i dag kendt skyldige i drabet på en 22-årig mand. Retten fandt dem også skyldige i et drabsforsøg. En mand blev frifundet.

Det var den 8. april 2020, at en 22-årig mand blev skudt og dræbt på en parkeringsplads ved Åfløjen i Husum. I dag blev fire mænd i alderen 25 til 42 år af Retten på Frederiksberg fundet skyldige i at have planlagt og udført drabet. En femte person, som også var tiltalt for drabet og drabsforsøget, blev frifundet.

De fire mænd blev også fundet skyldige i et drabsforsøg begået den 3. april 2020 i Gadelandet, og retten fandt det samtidig bevist, at begge episoder havde baggrund i den daværende bandekonflikt.

Derudover blev de fire tiltalte fundet skyldige i at have været i besiddelse af flere skydevåben samt i at have videreført den forbudte bandegruppering Loyal To Familia.

Det var efter en grundig efterforskning, at Københavns Politi den 9. december 2020 slog til på flere adresser i hovedstadsområdet og anholdte mændene. Dagen efter blev de fremstillet i grundlovsforhøret og har siden siddet varetægtsfængslet.

Ud over de fire personer var også en 26-årig mand tiltalt for besiddelse af flere skydevåben og for at have leveret nogle af våbnene til bandegrupperingen under bandekonflikten. Også han blev i dag af retten fundet skyldig.

Retten har indtil videre fastsat næste retsdag til den 11. maj 2022 kl. 16.00. 

Til medier: For yderligere spørgsmål kontakt specialanklager Laura Birch på tlf. 6155 3032 eller anklager Casper Sørensen på tlf. 3061 2312.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

22. april 2024

Københavns Politi

Otte personer dømt for serie af indbrud og indbrudsforsøg hos ældre

Seks kvinder og to mænd i alderen 18 til 64 år er idømt fængselsstraffe for at have løjet sig adgang til ældre borgeres boliger. I nogle tilfælde er det lykkedes dem at stjæle beboernes værdigenstande.

18. april 2024

Københavns Politi

Seks anholdt for røveri bedrageri og tricktyveri i det københavnske natteliv

Efter længere tids efterforskning af en række røverier, tricktyverier og databedragerier har Københavns Politi anholdt seks mænd. De vil i morgen blive fremstillet i grundlovsforhør.

18. april 2024

Københavns Politi

Københavns Politi forlænger lukning af to rocker-/bandetilholdssteder

Da det er politiets vurdering, at der fortsat verserer en konflikt mellem to grupperinger i det københavnske rocker-/bandemiljø, forlænger politiet lukningen af to tilholdssteder.