Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

6. september 2022 13:41

Dømt for drabsforsøg i Høje Taastrup

24-årig mand idømt seks et halvt års fængsel for blandt andet drabsforsøg

Retslogo og politimand

Den 24-årige mand var tiltalt for at have overfaldet en 35-årig bekendt med kniv i Høje Taastrup den 22. september 2021. Den 35-årig mand blev ramt flere gange af kniven, hvilket blandt andet medførte en delvist sammenklappet lunge.

Efter episoden blev han efterlyst offentligt af politiet og meldte sig selv efter fire dage. Dagen efter blev han varetægtsfængslet, hvilket han har været siden.

Den dømte have i retten hævdet at han stak med kniv i selvforsvar – men det blev tilsidesat af et enigt nævningeting, da dommen faldt i går.

”I sager om knivoverfald er det ofte et stridspunkt, om der er tale om et drabsforsøg eller grov vold. I denne sag var retten enig med anklagemyndigheden i, at der var tale om et drabsforsøg” siger sagens anklager Anne-Kirstine Mathiesen.

Den 24-årig blev samtidig dømt for grov vold mod en mand i Lyngby og vold mod en politimand i forbindelse med en anholdelse i Bagenkop på Langeland.

Den dømte valgte at anke dommen. Han er fortsat varetægtsfængslet.

 

Pressekontakt:

Anklager Anne-Kirstine Mathiesen - 51837721.
 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

25. april 2024

Københavns Vestegns Politi

3,5 års fængsel for ildspåsættelse

55-årig mand dømt for at sætte ild på en ejendom i Rødovre.

23. april 2024

Københavns Vestegns Politi

Uorden i skærpet strafzone udløste forhøjet straf

En 29-årig mand fra Skovlunde blev tirsdag formiddag kendt skyldig i grov uorden ved Brøndby Stadion. Fordi politiet havde indført en skærpet strafzone på stedet, forhøjede Retten i Glostrup straffen til en frihedsstraf på tre måneder.

5. april 2024

Københavns Vestegns Politi

Dømt til anbringelse for drab

41-årig mand dømt for drab på en overlæge på et psykiatrisk center.