Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

13. september 2021 11:58

Fængsel og udvisning for groft overfald på pædagogmedhjælper

Fem yngre mænd i alderen 18–23 år er tilsammen blevet idømt 10½ års fængsel for et groft overfald på en dengang 26-årig mandlig pædagogmedhjælper den 19. juni 2020. Tre af de fem dømte er desuden blev udvist af Danmark for bestandigt, og en mand blev idømt advarsel om udvisning.

Overfaldet på den mandlige pædagogmedhjælper skete omkring klokken 21 om aftenen på en parkeringsplads i Fyrreparken i Vollsmose i Odense. 
Den nu 27-årige mand, der bor i Vollsmose, havde forinden anmeldt en af de fem mænd for et overfald med en peberspray på det opholdssted, hvor han arbejdede.

Kort før dette overfald skulle for retten, blev den 27-årige mand passet op og overfaldet igen – denne gang af fem yngre mænd, mens han var på vej for at aflevere sin 4-årige datter i børnehave. 
Overfaldet var meget voldsomt – den forurettede beskrev det i retten nærmest som hyæner, der overfaldt et bytte. En af de fem overfaldsmænd var bevæbnet med en kniv, som forurettede blev stukket med to gange. Desuden blev han slået, sparket og trampet på sit hoved. 

”Det er altid alvorligt, når et vidne bliver overfaldet, og det er en skærpende omstændighed, at det er en offentlig ansat person. Ydermere skete det i mandens fritid, mens han var sammen med sin lille datter. Derfor er jeg meget tilfreds med dommen, fordi den sender et klart og tydeligt signal om, at det nytter noget at vælge retssystemet til, fordi der bliver lyttet og handlet konsekvent mod strafbare handlinger,” siger anklager Daniel Dokkedahl fra Fyns Politi.

 

Således var dommene:

  • 22-årig mand idømt 3½ års fængsel og udvisning for bestandig. Han er dømt for at føre kniven mod forurettede og anses for at være hovedmanden i overfaldet.
  • 18-årig mand idømt 3 års fængsel og udvisning i 6 år. I dommen indgår overfaldet på pædagogmedhjælperen i den institution, hvor han arbejdede.
  • 22-årig mand idømt 2½ års fængsel og udvisning for bestandig
  • 19-årig mand idømt 1½ fængsel
  • 23-årig mand idømt 1 års fængsel samt advarsel om udvisning. 

De tre førstnævnte ankede på stedet deres dom. De blev alle tre ført tilbage til varetægtsfængsel efter dommen.

 

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

27. marts 2024

Fyns Politi

Fyns Politi identificerer 2 gækkebrevs-gerningspersoner

Hurtig og rettidig efterforskning førte til, at Fyns Politi i dag kl 13.58 kunne identificere to gækkebrevs-gerningspersoner, der kort for inden havde efterladt en påskegenstand i velkomstområdet på politigården i Odense.

25. marts 2024

Fyns Politi

Fyns Politi har sigtet tre 15-årige drenge i en sag om grov for vold, deling af video af overfaldet på sociale medier samt trusler

De tre drenge er sigtede i en sag om et overfald på åben gade i Odense centrum den 18. februar på en jævnaldrende dreng. Overfaldet blev optaget på video og senere delt på en ”Sladder-profil” på et socialt medie.

22. marts 2024

Fyns Politi

Fire unge mænd sigtet i særdeles grov voldssag fra Svendborg

Fyns Politi foretog i går torsdag den 21. marts anholdelse og sigtelse af fire unge mænd på 16 år og 17 år i en særdeles grov voldssag, som tilmed blev filmet og lagt på sociale medier.