Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

1. juni 2021 15:36

Formodet gerningsmand i voldsvideo anholdt

Fyns Politi har tirsdag anholdt en 14-årig dreng fra Munkebo-området, der er mistænkt for at stå bag vold mod en 11-årig dreng fra samme område.

Da den anholdte er under den kriminelle lavalder, vil han efter endt afhøring blive overgivet til de sociale myndigheder.
Fyns Politi mangler fortsat at finde frem til den eller de personer, der filmede voldsepisoden mod den 11-årige dreng og derefter delte den på internettet.

I den forbindelse har Fyns Politi en klar opfordring til alle om straks at stoppe den ulovlige deling af voldsvideoen. 

”Vi må på det skarpeste opfordre til, at man omgående stoppe den ulovlige deling af videoen.
Det er helt urimeligt overfor ofret, der i forvejen er i en traumatisk situation, som risikerer at blive forstærket, når alle pludselig kan se med og ved, hvem der er tale om”, siger politikommissær Ulrik Lorentzen fra Fyns Politi.

Han understreger samtidigt, at det strafbart i medfør at straffelovens §264d at dele videoen.

”Vi opfordrer også til at stoppe heksejagt og selvtægt i forhold til gerningsmand/gerningsmænd i sagen. Politiet har erfaret, at der via Facebook er udlovet dusører, såfremt nogen kan skaffe adresse, telefonnumre etc. på formodede gerningsmænd. Vi ved også, at i hvert fald en af de formodede gerningsmand har modtaget henvendelse og trusler, der vurderes omfattet af straffelovens §266. Det skal stoppes nu, og vi gør opmærksom på, at det også er strafbart”, siger Ulrik Lorentzen.

Da den forurettede er meget ung, frygter politiet, at der også er helt unge – børn under den kriminelle lavalder – der er med til at dele videoen. Derfor vil politiet gerne opfordre alle forældre til at holde et ekstra godt øje med, hvad deres børn ser og måske også deler på de sociale medier. 

”Forældre har et ansvar her for at være med til at sikre den ikke bliver delt – og at den bliver slettet, hvis det er sket”, siger Ulrik Lorentzen.
 

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

23. april 2024

Fyns Politi

Fælden klappede på Fyn

En 57-årig mand fra Nordfyns Kommune blev i dag i grundlovsforhør ved Retten i Odense fængslet i 4 uger. Han er sigtet for i alt 17 forskellige forhold og flere er på vej. ​

23. april 2024

Fyns Politi

Fyns Politi søger vidne i forbindelse med et færdselsuheld i en Nettobutik

Onsdag den 17. april kørte en bil ind gennem ruden i Netto på Nyborgvej i Odense. I forbindelse med efterforskningen af sagen, søger Fyns Politi et vidne.

16. april 2024

Fyns Politi

To mænd dømt for omfattende bedrageri

Mandag den 15. april 2024 blev to mænd idømt fængselsstraf for bedrageri og databedrageri ved retten i Svendborg. Dermed er tre personer blevet dømt i sagen om omfattende bedrageri, da en tredje gerningsmand blev dømt den 5. april 2024.