Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

15. januar 2021 13:05

Kontrol af varebiler - masser af fejl, mangler og rod i papirerne

Fyns Politi havde torsdag kontrol af varebiler i og omkring motorvejen ved Nyborg. Og resultatet var nedslående: Af de 16 varebiler, der blev stoppet, havde 12 fejl, mangler og/eller rod i papirerne.

I tre timer i og omkring motorvejsnettet ved Nyborg var Fyns Politi færdselsbetjene torsdag ude på målrettet kontrol af varebiler. Fra klokken 11 til klokken 14 blev 16 varebiler vinket ind til siden og kontrolleret.

Og betjentene måtte desværre virkelig have gang i bødeblokken. Der blev udskrevet bøder på mellem 1.000 kroner og helt op til næsten 60.000 kroner.

”Jeg synes, det opsigtsvækkende, at så mange varebiler ikke overholdt love og regler. Vi stoppede 16 helt tilfældige varebiler og fandt kun fire biler, der kunne køre videre uden en sigtelse. Det er simpelthen ikke godt nok, og jeg kan kun opfordre til, at både bilerne ejere og chaufførerne får strammet gevaldigt op. For de kan roligt regne med, at vi vil lave flere målrettede kontroller den kommende tid”, siger politikommissær Anders Brahe fra Fyns Politi.

 

Her er de 24 forseelser, der blev rejst sigtelser for under kontrollen:


2 kørsel uden førerret
7 biler uden firmanavn og cvr nummer
6 biler ikke registreret til firmakørsel
1 manglende uddannelse til varebil
1 manglende registrering til godstransport for fremmed regning (køre med gods for andre, der betaler for transporten /red.)
1 håndholdt mobil
1 manglende nærlys
1 fejl og mangler – en forrude med revner
2 manglende omregistrering
1 overlæs – overlæsset var på 77%
1 kontrolapparat til køre-/hviletid ikke monteret

Desuden blev tre lastbilschauffører sigtet for at overhale i en strækning med overhalingsforbud.

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

16. april 2024

Fyns Politi

To mænd dømt for omfattende bedrageri

Mandag den 15. april 2024 blev to mænd idømt fængselsstraf for bedrageri og databedrageri ved retten i Svendborg. Dermed er tre personer blevet dømt i sagen om omfattende bedrageri, da en tredje gerningsmand blev dømt den 5. april 2024.

11. april 2024

Fyns Politi

Fyns Politi fjerner flere hunde på grund af groft uforsvarlig behandling

Flere hunde er af racen rottweilere er torsdag blevet fjerne fra en borger, da vedkommende ikke kunne tage vare på hundene. Der er tale om en 31-årig mand, der nu er sigtet for overtrædelse af dyrevelfærdsloven.

11. april 2024

Fyns Politi

Aktion ”Lommebamser” i Fyns Politi

Børn kan have brug for lidt ekstra tryghed, når de møder politiet i forbindelse med en voldsom eller ubehagelig hændelse. Derfor har Fyns Politi sat gang i aktion ”Lommebamse-ven”, som består i små hæklede og strikkede bamser, som både uniformerede patruljer og efterforskere kan benytte, når de rykker ud til en hændelse, hvor et barn er involveret og måske har brug for en ekstra ven at kramme. ​