Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

7. april 2020 15:56

Mere plads på vejene, betyder ikke mere tryk på speederen

De mange hjemsendelser fra arbejdspladser, skoler og institutioner, giver i denne tid ekstra plads på vejene. Det giver nogle trafikanter trang til at træde mere på speederen, men vores færdselsafdeling er altså ikke sendt hjem.

Fyns Politi oplever i øjeblikket, at flere får lyst til at træde lidt ekstra på speederen, måske fordi der er lidt bedre plads på vejene. Men det betyder ikke, at det er mindre farligt eller mere lovligt, at ignorere hastighedsbegrænsninger og køre alt for stærkt. Vores færdselsafdeling er derude, og samtidig har Fyns Politi i disse dage ekstra tryghedsskabende patruljer på gader og veje på hele Fyn, og de har også fokus på trafikken generelt.

 

Vis samfundssind – også på vejene

Siden 1. april har Fyns Politi skrevet tre betingende frakendelser på motorvejen, og i alt 6 hastighedssager til klip på motorvejen. Beredskabet både i Svendborg og i Odense har skrevet i alt 24 sager, og vores ATK har i perioden taget 145 sager. 

Chefpolitiinspektør Lars Bræmhøj siger: - Tallene taler sit tydelige sprog. Der bliver kørt alt alt for stærkt derude, og det tager vi meget alvorligt. Vi vedbliver at være tilstede derude, og vi kan kun på det kraftigste opfordre til, at man også viser samfundssind på vejene og fjerner foden fra speederen. Selvom der er mere plads, gælder hastighedsbegrænsningerne stadig. 

 

Et klart budskab: Sænk farten, vi er derude!

- Det klare budskab fra Fyns Politi er: Vis samfundssind og sænk farten! Selvom der kan være mere plads på vejene, kan selv en lille opbremsning hos en forankørende medtrafikant have fatale følger.

Vi tager det alvorligt, vi er derude, og vi holder øje. Det er uforsvarligt at gamble med sit eget eller andres liv og førlighed, blot fordi man synes, at der er god plads på vejen, afslutter Lars Bræmhøj.
 

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

27. marts 2024

Fyns Politi

Fyns Politi identificerer 2 gækkebrevs-gerningspersoner

Hurtig og rettidig efterforskning førte til, at Fyns Politi i dag kl 13.58 kunne identificere to gækkebrevs-gerningspersoner, der kort for inden havde efterladt en påskegenstand i velkomstområdet på politigården i Odense.

25. marts 2024

Fyns Politi

Fyns Politi har sigtet tre 15-årige drenge i en sag om grov for vold, deling af video af overfaldet på sociale medier samt trusler

De tre drenge er sigtede i en sag om et overfald på åben gade i Odense centrum den 18. februar på en jævnaldrende dreng. Overfaldet blev optaget på video og senere delt på en ”Sladder-profil” på et socialt medie.

22. marts 2024

Fyns Politi

Fire unge mænd sigtet i særdeles grov voldssag fra Svendborg

Fyns Politi foretog i går torsdag den 21. marts anholdelse og sigtelse af fire unge mænd på 16 år og 17 år i en særdeles grov voldssag, som tilmed blev filmet og lagt på sociale medier.