Spring til hovedindhold

Forslag

Om politi.dk

Politiets hjemmeside, politi.dk, har til formål at servicere privatpersoner og virksomheder med tilbud om digital selvbetjening, råd og vejledning inden for politiets område.

Anmeld kriminalitet

Hvis du har været offer for noget kriminelt, kan du her anmelde det digitalt på politi.dk, og hvis ikke, finder du hjælp og vejledning til, hvordan du alternativt kan anmelde det til politiet. Du finder også gode råd om forebyggelse af kriminalitet.

 

Service og tilladelser

Her kan du søge om en række tilladelser, som fx alkoholbevilling og våbentilladelser. Derudover finder du vejledning om, hvad du skal gøre, hvis du har fået en bøde eller er blevet blitzet i en Automatisk Trafikkontrol.

 

Du kan også bestille en straffeattest, og du kan anmode politiet om at komme ud og holde foredrag, være tilstede ved større arrangementer eller gennemføre en færdselskontrol.

 

Lov og information

Her finder du en række vejledninger om vores lands lovgivning, og hvad du skal gøre, og hvilke rettigheder du har, hvis du fx har været offer for eller vidne til noget kriminelt.

 

Du finder også information om pas, grænsekontrol, hittegods m.m.

 

Aktuelt

Her finder du døgnrapporter, nyheder, beredskabsmeddelelser og servicemeddelelser fra Rigspolitiet og landets 12 politikredse. Du finder aktuelle efterlysninger af savnede og efterlyste personer og fremlysninger af tyvekoster, fundne dyr og hittegods, hvor vi ofte har brug for befolkningens hjælp til at opklare sagerne.

 

Du finder i øvrigt en liste over kommende arrangementer, hvor du kan møde politiet. Det kan fx være beredskabsdage, åbent hus, folkemøde, deltagelse på jobmesser og informationsmøder om politiuddannelserne. Og så finder du al vores statistik og publikationer om kriminalitet.

 

Du kan abonnere på det hele eller kun det, der interesserer dig og i det lokalområde, du interesserer dig for. Hvis du er journalist eller fotograf, finder du desuden information om pressemedarbejdere, pressefotos, statistikker m.m.

 

Om politiet

Her kan du læse om virksomheden politiet, herunder organisation, strategier, Politimuseet og Politiskolen. Så hvad enten du går med en politidrøm eller bare vil snuse lidt til det, finder du alt fra adgangskrav og prøveforløb til karrieremuligheder, og hvordan du søger.

 

Du behøver dog ikke være politiuddannet for at arbejde i politiet. Vi har også brug for andre typer fagfolk, fx administrative, analytikere, håndværkere, it-specialister og jurister. Her finder du derfor ledige job i politiet for civile.

 

Du finder også diverse kontaktmuligheder her. Bl.a. kan du tippe politiet via en sikker formular, hvis du har oplysninger, som kunne have relevans for vores arbejde med at bekæmpe og forebygge kriminalitet.

 

Politikredsene

Danmark er opdelt i 12 politikredse, Færøernes Politi og Grønlands Politi. De 12 danske politikredse finder du alle på politi.dk, hvor du kan læse specifikt om den enkelte politikreds og fx finde din nærmeste politistation.

 

Færøernes Politi finder du på en selvstændig færøsksproget hjemmeside på politi.fo, mens du finder Grønlands Politi på en selvstændig dansksproget hjemmeside på politi.gl.

 

Sprogversioner

Du finder politi.dk i en engelsk version på politi.dk/en.

 

Tilgængelighed

Politi.dk er udviklet med tilgængelighed for øje. I politiet har vi en ambition om, at befolkningen nemt skal kunne finde, læse og forstå indholdet på vores hjemmeside. Vi arbejder løbende med at optimere og gøre indholdet let læseligt.

 

Politi.dk er udviklet i et mobile first-design, der gør hjemmesiden tilgængelig på mobiltelefoner og tablets. Hjemmesiden understøtter desuden de nyeste versioner af de mest anvendte browsere i Danmark.

 

Vi benytter os af tool tip-tekster og alternative tekster til fx links og billeder, så de er læsbare for alle. Du kan også navigere på politi.dk vha. dit tastatur og behøver således ikke en mus.

 

Få teksten læst højt

Tilgængelighedserklæring

Politiets brug af cookies

Politiets brug af personoplysninger

Kontakt webredaktionen