Spring til hovedindhold

Forslag

Hotspots, advarselszoner og opholdsforbud

Undgå områder, hvor der er risiko for mange mennesker. Se, hvilke områder, der aktuelt er kategoriseret som hotspots, advarselszoner og opholdsforbud pga. COVID-19.

Større forsamlinger risikerer at øge smitten med COVID-19. Derfor vurderer politiet løbende, hvor der er risiko for, at mange mennesker samles. Det kan være områder som parker og pladser. Områder kategoriseres som enten hotspots, advarselszoner eller zoner med opholdsforbud alt efter, hvor stor risiko der vurderes at være for, at mange mennesker vil samles på området. Du bør undgå alle disse områder.

 

Hotspots

Hotspots er områder, hvor du frit kan færdes, men hvor der vurderes at være en risiko for, at mange mennesker samles. Borgere opfordres til i videst muligt omfang at undgå at opholde sig på hotspots.

 

Advarselszoner

Advarselszoner er områder, som du frit kan færdes i, men hvor politiet er ekstra til stede. Således føres der skærpet tilsyn i advarselszonerne, og hvis udviklingen udgør en øget smittefare, kan der indføres midlertidige opholdsforbud i zonerne.

 

Opholdsforbud

Du må ikke opholde dig i områder med opholdsforbud. Områder med opholdsforbud er områder, hvor politiet vurderer, at der er stor risiko for at mange mennesker vil samles, og det forbydes derfor at opholde sig i området. Det er tilladt at passere igennem området, men du må ikke gøre ophold. Det straffes med en bøde på 2.500 kr. at opholde sig i områder med opholdsforbud.

 

Se listen over aktuelle hotspots, advarselszoner og opholdsforbud på coronasmitte.dk

 

Listen er dynamisk og kan ændre sig. Der kan komme nye områder til, og områder kan blive fjernet på baggrund af dialog mellem politi, kommuner m.v.