Spring til hovedindhold

Forslag

Aflever billed- og videomateriale til politiet

Hvornår bør du aflevere billed- og videomateriale til politiet? Hvad gør politiet med materialet, og hvad må du selv gøre med materialet?

Her kan du aflevere billed- og videomateriale

Du kan ikke sende billeder og videoer til politiet samtidig med, at du anmelder en forbrydelse digitalt. Du kan i stedet henvende dig personligt i ekspeditionen på en politistation eller sende det til os. Ring 114, hvis du er i tvivl om, hvordan du afleverer materialet.

Find politistation
Værd at vide

Du kan ikke sende billeder og videoer til politiet samtidig med, at du anmelder en forbrydelse på vores hjemmeside. Du kan i stedet henvende dig personligt i ekspeditionen på en politistation.

 

Find politistation

Alternativt kan du sende en udskrift af dit billedmateriale eller en USB-nøgle med dit billed- og videomateriale til din politikreds. Du kan også anmelde indbrud på en politistation eller ved at skrive til os.

 

Ring 114, hvis du er i tvivl om, hvordan du afleverer materialet.

Hvis du har billed- eller videomateriale, der kan hjælpe politiet med at opklare en forbrydelse, bør du aflevere det til os. Det kan fx være et billede fra et overvågningskamera af en indbrudstyv eller en videooptagelse af et voldeligt overfald.

Efterlysning af en formodet gerningsmand og offentliggørelse af billeder i den forbindelse er en opgave for politiet. Det er derfor ikke lovligt for privatpersoner at offentliggøre sådanne billeder.

 

Hvis du offentliggør et billede eller en video af en formodet gerningsmand, kan du blive idømt en bøde eller i grove tilfælde en fængselsstraf for overtrædelse af persondataloven. Det gælder også, selvom politiet ikke har kunnet opklare sagen.

 

Vær opmærksom på, at deling af et billede eller en video af en formodet gerningsmand via sociale medier, fx Facebook, som udgangspunkt heller ikke er lovligt. Det er dog tilladt at dele links til de billeder af efterlyste personer, som politiet offentliggør på vores hjemmeside via sociale medier.

Datatilsynets hjemmeside kan du læse mere om, hvornår det efter persondataloven er tilladt at offentliggøre billeder af andre personer på internettet.

Det billed- og videomateriale, du afleverer til politiet, vil indgå i vores vurdering af sagen, og kan indgå som bevis i en straffesag.

 

Materialet kan være afgørende for, om vi beslutter at indlede efterforskning eller fortsætte en allerede påbegyndt efterforskning.

 

Et billede eller en video kan fx hjælpe os med at identificere gerningsmanden eller fastlægge, hvordan en forbrydelse er begået.

Politiet må ikke altid offentliggøre dit billed- og videomateriale. Hvis vi ikke kender gerningsmandens identitet, kan vi offentliggøre et billede af den formodede gerningsmand, hvis

 

  • der er begrundet mistanke om, at personen har begået en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i et år og seks måneder eller derover, og

  • offentliggørelsen af billedet må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen, herunder for fastlæggelse af identiteten, eller for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Hvis vi kender den formodede gerningsmands identitet, kan vi efterlyse den pågældende gennem offentliggørelse af et billede, hvis

  • der er særlig bestyrket mistanke om, at personen har begået en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i et år og seks måneder eller derover, og

  • efterlysningen må antages at være af afgørende betydning for straffeforfølgningens gennemførelse eller for at forebygge yderligere lovovertrædelse af tilsvarende grovhed.

Offentliggørelse af et billede af en formodet gerningsmand kan være meget indgribende for den person, der er på billedet. Politiet må derfor kun offentliggøre sådan et billede, hvis vi ikke på en anden – mindre indgribende – måde kan identificere den formodede gerningsmand.

 

Det er derfor ikke sikkert, at vi offentliggør et billede, du har afleveret til os. Du kan læse mere om disse regler i retsplejelovens §§ 818 og 819.

Hvis du er utilfreds med, at politiet i forbindelse med efterforskningen af en forbrydelse har undladt at offentliggøre et billede eller en video, som du har afleveret til os, har du mulighed for at klage.

 

Klagen skal i første omgang indgives til den pågældende politikreds. Det samme gælder, hvis du er utilfreds med, at vi har offentliggjort et billede eller en videooptagelse af dig. I sådanne tilfælde har du også mulighed for at klage til Datatilsynet.

Afvis cookies