Spring til hovedindhold

Forslag

Cykler købt i udlandet

Politiet udleverer stelnumre til privatimporterede cykler fra udlandet. Udlevering af politistelnumre kan altid kun ske ved henvendelse på en politistation. Husk at rette telefonisk henvendelse til politistationen først for at sikre dig, at du kan få stelnummeret på den pågældende politistation.

Værd at vide
Hvis du har købt en cykel i udlandet, kan du få udleveret et stelnummer til din cykel af politiet. Det er altid en god ide at rådføre dig med dit forsikringsselskab. Der kan gælde specielle regler, alt efter hvilket forsikringsselskab der er tale om.
Det er altid en god ide at rådføre dig med dit forsikringsselskab, der altid kan oplyse dig om, hvilke krav de stiller til stelnumre på privatimporterede cykler. 

Hvis dit forsikringsselskab stiller som betingelse, at din nyindkøbte cyklen bliver mærket med et dansk stelnummer, kan du henvende dig på en politistation, som kan give dig et såkaldt politistelnummer.

 

Husk at rette telefonisk henvendelse til politistationen først for at sikre dig, at du kan få stelnummeret på den pågældende politistation.

Når du henvender dig på politistationen, skal du medbringe cykel og dokumentation for købet.
Når du har fået udleveret et stelnummer på politistationen, kan du få nummeret indhugget i cyklen hos en cykelhandler, i overensstemmelse med forsikringsselskabets krav til mærkning. 

Hvis du har købt en cykel, hvor i der ikke kan indhugges et stelnummer, skal du rådføre dig med dit forsikringsselskab, om hvilken metode forsikringsselskabet vil godkende som mærkning.

 

En full-carboncykel kan typisk mærkes ved at påklistre en label med politistelnummeret under et lag klar lak. Hvis du er i tvivl er det altid en god ide at rådføre dig med dit forsikringsselskab.

Afvis cookies