Spring til hovedindhold

Forslag

Lageroperatør til politiets materiel

Glostrup, Rigspolitiet, Koncernstyring

Vil du være med til at sikre, at politiets materiel er tilgængelig i rette stand, i rette mængde og til rette tid? Så er du muligvis vores nye lageroperatør i Center for Flåde- og Materielstyring, som er ansvarlig for, at vores lager med varer og udstyr fungerer effektivt og professionelt.

Din rolle i afsnittet Logistik og Lager
Du bliver en del af et team på 18 dedikerede kollegaer – henholdsvis lageroperatører, våbenmekanikere og administrative medarbejdere, der sætter pris på hinandens kompetencer. Vi hjælper, og inspirerer hinanden gennem et godt samarbejde. Den uformelle og humoristiske omgangstone er i fokus, når vi løser vores kerneopgaver, som er at understøtte og servicere landets 12 politikredse samt politiet på Grønland og Færøerne.

Vi er ansvarlige for afsnittet Logistik og Lager. Vi håndterer indkøb af varer, udfører kvalitetssikring på samtlige leveringer, holder orden på opbevaringen, koordinerer bestillinger og leveringer samt transporterer og afhenter varer til hele dansk politi. Vi er ansvarlige for at overholde udleveringsfristerne, og at alle forsendelser bliver sendt af sted efter de forskrifter, der foreligger for de enkelte områder.

Din dagligdag vil være præget af selvstændigt arbejde samt arbejde i teams. Du vil blandt andet skulle udføre lageropgaver såsom:

• Varebestilling og genbestilling
• Plukke, emballere og sende varer
• Modtage bestillinger fra politikredse
• Udskriver rekvisitioner, pluklister, følgeseddel og faktura
• Varemodtagelse, udpakning samt mærkning og placering af varer
• Kvalitetssikring ved varemodtagelse og varepakning

Derudover foretager du cyklisk optælling af lageret i vores it-systemer og laver registreringer. Du laver opbygning og sikring på pallebaserede enheder herunder afmærkning og separation af farligt gods.

Du er ansvarlig for, at varerne er kvalitetssikret, optalt og bliver placeret i overensstemmelse med lagerstyringens bestemmelser samt at videregive informationer om kvalitetssikring, fejl og mangler.

Der vil desuden forekomme tjenesterejser, hvor du kører ud med varer til politikredsene rundt i Danmark.

Vores forventninger til dig
Vi forestiller os, at du har en uddannelse som lageroperatør. Om du er nyuddannet, eller har flere års erfaring er ikke afgørende. Vi forestiller os, at du er vant til it-systemer, hvor erfaring med Navision betragtes som en fordel, men ikke et krav. Du har både truck certifikat samt stort kørekort og kan kører med farligt gods. Alternativt er du villig til at erhverve dig dette inden for de første 6 måneders ansættelser.
Du har en gennemgående struktureret tilgang til arbejdet og formår at bevare roen, også når der er travlt. Du besidder et godt overblik og er nysgerrig af natur. Sidst men ikke mindst er du serviceminded og har et godt humør.

Ansættelsesforhold

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst.

Udover den normale arbejdstid, 37 timer om ugen, har du hver 5. uge en rådigheds/tilkaldevagt.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Glostrup.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte driftskoordinator Carsten Skjold, CSK021@politi.dk. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi forventer at afholde 1. samtaler den 24. september 2019 og 2. samtaler den 1. oktober 2019.

Samtalerne afholdes ved Rigspolitiets Koncernstyring, Polititorvet 14, 1780 København V.

Ansøgningsfrist: 15. september 2019
Søg stillingen

Koncernstyring
Koncernstyrings cirka 300 medarbejdere løser centrale opgaver inden for økonomi, strategi, analyse, service og kommunikation for tilsammen at sikre sammenhængende økonomi- og virksomhedsstyring i hele politiet.
Ledelsesmæssigt har vi fokus på at udvikle alle ansatte, både professionelt og menneskeligt. Vi samarbejder på tværs af organisationen om at løfte kvaliteten og understøtte politiets kerneopgaver. Høje ambitioner og fælles mål om integritet og transparens er kernen i vort arbejde. Vores daglige sparring er en forudsætning for, at vi skaber gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt på i morgen.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks 12 politikredse, politiet i Grønland og politiet på Færøerne. Rigspolitiet sætter retningen og udarbejder overordnede strategier for hele politiet i tæt samarbejde med politikredsene.

Sikkerhedsbevidstheden i politiet er høj og ansvaret for politiets informationssikkerhed påhviler alle ansatte i politiet.

Afvis cookies