Spring til hovedindhold

Forslag

Grønlands Politi søger (juridisk) konsulent til ledelsessekretariatet

Nuuk, Grønlands Politi

Vil du være en del af en spændende arbejdsplads? Trives du med en hverdag, hvor to dage sjældent er ens, og hvor opgaveporteføljen er en blanding af konkret sagsbehandling og udviklingsopgaver? Har du blik for udvikling? Lægger du vægt på god borgerservice?
Så er et job i vores ledelsessekretariat måske noget for dig.

OPGAVEN

Ledelsessekretariatet i Grønlands Politi, der organisatorisk er placeret under stabschefen, har ansvaret for sagsbehandling på en lang række civilretlige sagsområder, herunder ansøgninger, klagesager og erstatningssager. Derudover håndterer sekretariatet kommunikation, projektstyring, og koordinering af høringssager. Grønlands Politi er tillagt kompetencer på fogedområdet og sekretariatet understøtter derfor også det øvrige personales foretagelse af umiddelbare fogedforretninger, udsættelsessager og samværssager. Grønlands Politi inddriver også egne bøde- og konfiskationskrav, og sekretariatet er i den forbindelse sparringspartner for økonomisektionen.
Endvidere arbejder ledelsessekretariatet med styring af opgaver og projekter, der går på tværs i organisationen, ligesom der i sekretariatet er forankret undervisningsopgaver af juridisk karakter.
Grønlands Politi har netop fornyet strategien for 2019-2022 ”Sammen skaber vi tryghed”, med fokus på forebyggelse, børn og unge, personfarlig kriminalitet og den gode arbejdsplads.

Ledelsessekretariatets strategiske mål er blandt andet:
• Understøtte politisøjlen i indfrielse af Grønlands Politis strategiske mål
• Håndtere intern og ekstern kommunikation, herunder vidensdeling i organisationen.
• Styre og drive tværgående projekter i organisation

DIG
Vi forventer, at du:

• Er uddannet cand.jur. eller har anden lignende samfundsvidenskabelig uddannelse.
• Har erfaring med sagsbehandling og med projektarbejde.
• Ser fordelene i at arbejde udviklingsorienteret og deler ud af din viden.
• Har veludviklede samarbejdsevner og helhedssyn.
• Kan kommunikere tydeligt og respektfyldt, da sekretariatet understøtter den øvrige organisation, der er sammensat af medarbejdere med forskellige baggrunde og uddannelser.
OS
Vi har et stærkt fagligt og socialt fællesskab, en uformel omgangstone og sætter pris på godt humør. Der vil blive taget godt imod dig, og du vil få gode rammer for at løse dine opgaver. Du vil altid have nem adgang til faglig sparring og råd og vejledning fra kolleger og ledelse.
Vi lægger vægt på, at du får mulighed for varierede arbejdsopgaver og kompetenceudvikling, der er målrettet mod netop dig. Vi har fokus på, at der skal være en fornuftig balance mellem dit arbejds- og privatliv, og du får derfor mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af din arbejdstid.

Ansættelsesforhold

VILKÅR

Aflønning vil ske efter kvalifikationer og i henhold til forhandlingsberettiget organisation.
Dit arbejdssted bliver Grønlands Politi med adresse i Nuuk.
Der kan stilles bolig til rådighed – prisen og størrelsen heraf vil afhænge af din husstands størrelse. Såfremt du ansøger fra Nuuk stilles der ikke vankantbolig til rådighed.
Der ydes bohaveflytning og tiltrædelsesrejse i henhold til de til enhver tid gældende regler herom.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt.

Kontakt

SØGER DU?
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 27. marts 2019.
Ansøgning, CV og eventuelle udtalelser skal uploades via politiets rekrutteringssystem. Du kan oprette en profil og søge jobbet på www.politi.dk, under fanen ”Om politiet”.
Der forventes afholdt samtaler i uge 14.
Du er også velkommen til at kontakte sekretariatschef Line Mika Skov på telefon +299365133 eller mail LSK022@politi.dk for at høre mere om stillingen.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund.

Ansøgningsfrist: 27. marts 2019
Søg stillingen

KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT
Ataatsimut toqqissisimatitsivugut
GRØNLANDS POLITI
Sammen skaber vi tryghed

Nej tak til cookie