Spring til hovedindhold

Forslag

Dygtige jurastuderende søges til Københavns Politi

København, Københavns Politi

Københavns Politi søger flere studentermedhjælpere (stud. jur.) til Anklagemyndigheden, Visitationen og Sagsbehandlingen.

Som student i Københavns Politi får du et spændende og udviklende job på en dynamisk arbejdsplads, der har alsidige og udfordrende opgaver og fokus på høj faglighed og kvalitet. Arbejdet består blandt andet i udarbejdelse af udkast til juridiske afgørelser i forbindelse med behandlingen af straffesager og administrative sager. Almindeligt kontorarbejde vil også forekomme.

Vi har et stærkt og uhøjtideligt socialt fællesskab med enestående muligheder for faglig sparring, og du vil få rig lejlighed til at få indblik i politiets arbejde og arbejdet som jurist i anklagemyndigheden.

Hvad forventer vi af dig?

Du er en faglig velfunderet jurastuderende, som er god til at arbejde selvstændigt og struktureret.

Tidligere erhvervserfaring og interesse for strafferet, straffeproces og forvaltningsret vil være en fordel. Det er tillige en fordel, at du har bestået 1 årsprøve.

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten samt organisationsaftale mellem HK/Stat og Finansministeriet.

Ugentlig arbejdstid udgør gennemsnitligt 15 timer og aftales individuelt med advokaturchefen/lederen af visitationen/sagsbehandlingen.

Som studentermedhjælper bliver du ansat som timelønnet.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan bibeholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.

Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt.

Kontakt

For yderligere oplysninger og spørgsmål kan du kontakte senioranklager Jens Ingerslev Olsen på tlf. 30 34 45 96 eller senioranklager Helle Egelund Jensen på tlf. 93 50 08 31.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk baggrund.

Dokumentation for hidtidige eksamensresultater skal vedlægges.

Ansøgningsfrist: 24. maj 2019
Søg stillingen

Københavns Politi

Københavns Politi er Danmarks største politikreds med ansatte fordelt på politiuddannede medarbejdere, administrative medarbejdere, jurister, akademikere og servicemedarbejdere. Vi varetager en lang række funktioner, der har afgørende betydning for byens sikkerhed og borgernes tryghed. Det stiller særlige krav til vores ca. 3000 medarbejdere, der skal løfte denne centrale samfundsopgave.

Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

Afvis cookies