Spring til hovedindhold

Forslag

Operative Teknikere til Indhentningsafdelingen i PET

Søborg, Politiets Efterretningstjeneste

OTC: Vores teknik – altid et skridt foran!

Vil du arbejde med teknisk indhentning og overvågning i landets nationale sikkerheds- og efterretningstjeneste. Ønsker du at bruge din viden som tekniker, til understøttelse af indsatsen mod spionage, terrorisme og ekstremisme?

Trives du i et arbejdsmiljø, hvor du er en del af et team med forskellige fagligheder, og hvor dagligdagen indeholder både operative opgaver og udviklingsopgaver?

Vil du være en del af de operationer som ingen kender til, og som gør en kæmpe forskel for Danmarks sikkerhed? Kort sagt – vil du være med til at gøre en forskel for Danmark?

Så har vi jobbet til dig!

Om stillingen
Vi tilbyder et job, som du ikke finder andre steder, hvor din specialviden og erfaring med teknisk indhentning fx vha. skjulte aflytninger skaber grundlaget for det efterretningsbillede, som er forudsætningen for PET’s operationer. Derudover kræver stillingen også realkompetencer inden for andre tekniske kapaciteter, så du må forvente, at du gennemgår en faglig og personlig udvikling. IT fylder i den forbindelse også en del i en højteknologisk hverdag.

Som operativ tekniker bliver du en del af en erfaren gruppe operative specialister med et højt fagligt niveau. Derfor skal du kunne trives i et teknisk fagmiljø, hvor du skal være hurtig og god til at tilegne dig ny viden og kompetencer. Du har en rolig hånd, samt mentalt overskud i pressede situationer.

I Operativt Teknisk Center (OTC) laver du som operative tekniker tekniske overvågnings- og indhentningsløsninger og indgreb, som tilpasses hver eneste operation, da hver operation stiller helt særlige operative og taktiske krav. Det betyder, at du i samarbejde med dine kollegaer på tværs af OTC skal tænke kreativt og innovativt for at få lavet netop den optimale tekniske og taktiske løsning, som leverer den ønskede effekt til operationen.

Du vil være med til at tage ansvar for opgaven i alle faser - fra opgaven opstår og gennem en grundig analyse af mulige løsninger til udvikling af løsningen, installation, opsætning til drift og efterfølgende nedtagning af indhentning/indgreb.

Da udvikling fylder meget, er det afgørende at du har et naturligt drive og en nysgerrighed ift. at dig selv tilegner dig ny viden og teknologi, som kan bringes i spil i PET’s operationer. Dermed skaber vi den operative effekt, som er vores primære opgave i OTC. Du bliver en del af et stærkt fællesskab med mange forskellige fagligheder, som hver dag arbejder for at sikre Danmarks sikkerhed og frihed.

Om dig
Den ideelle kandidat har operativ erfaring, fx fra politiet, forsvaret eller det civile, kombineret med stærke tekniske kompetencer inden for bl.a. aflytning og gerne suppleret med en uddannelse inden for elektronik, IT eller lignende. De kompetencer, som du ikke har endnu, skal vi nok klæde dig på med.

Du er omstillingsparat og fleksibel af natur, hvilket betyder at du hurtigt og effektivt kan skifte mellem opgaver når prioriteringer ændrer sig. Som udgangspunkt tilbyder vi fleksible arbejdstider, men du må forvente arbejde på skæve tider fra tid til anden, ligesom vi forventer en vis operativ parathed i dagligdagen. PET er en organisation, hvor operationer og opgaver kan dukke op med kort varsel, og vi holder aldrig lukket.

Som person er du kommunikativ stærk og trives i et tillidsbaseret samarbejde og med vidensdeling.

Du er sikkerhedsbevidst og har lyst til at lære nyt i en anderledes organisation. Dit arbejde vil være af særdeles sensitiv karakter og afgørende for PET’s operative virke.

Du har gode sociale kompetencer, finder løsninger, er proaktiv, positiv og rummelig af natur.

Det er en forudsætning, at du behersker engelsk i skrift og tale.
Stillingen kan søges af både civile samt polititjenestemænd, og hvis du er politiansat er du omfattet af en merarbejdsaftale mod honorering.

Ansættelsesforhold

Du bliver ansat efter gældende relevant overenskomst.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august eller hurtigst muligt.

Dit nye arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste med adresse på Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.

Det er en forudsætning for ansættelse i Politiets Efterretningstjeneste, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed. Det anbefales, at ansøgere behandler ansøgnings- og eventuel ansættelsesproces med den højeste grad af diskretion. Det betyder, at ligesom vi ikke fortæller nogen, at du har søgt et job hos os, bedes du tilsvarende ikke dele denne oplysning med nogen.

Ved eventuel ansættelse vil du modtage yderligere vejledning omkring fortrolighed.

Kontakt

Inden du søger stillingen, skal du læse mere om jobbet i den uddybende stillings- og kapabilitetsbeskrivelse på følgende link:

https://www.pet.dk/Publikationer/~/media/Rekruttering2021/StillingsogkapabilitetsbeskrivelseOperativTeknikerver2pdf.ashx

Vi forventer at afholde samtaler i uge 25 og 26.

Ønsker du yderligere information vedrørende den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte os på hverdage mellem kl. 09.00 og kl. 15.00 på 30 68 31 52 for yderligere information.

Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og politiet generelt www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling.

Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist: 20. juni 2021
Søg stillingen

Politiets Efterretningstjeneste har som mission at identificere, forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Det gælder såvel trusler i Danmark som trusler, der er rettet mod Danmark eller mod danskere og danske interesser i udlandet.

Politiets Efterretningstjeneste har som vision at være en analytisk baseret efterretnings- og sikkerhedstjeneste med en høj grad af beredskabs- og operationsparathed.