Spring til hovedindhold

Forslag

Administrative medarbejdere til HR i PET

Søborg, Politiets Efterretningstjeneste

Vi står for din, Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed. Vi arbejder med loven i hånden – også i samfundets skyggesider. Det er vores pligt at opspore, undersøge og stoppe dem, der truer vores samfund og demokrati, og dem, som vil os det ondt. Vi er Politiets Efterretningstjeneste – den nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste. Vi arbejder for dig – vil du arbejde for os?

Brænder du for HR, og har du lyst til at bidrage til en stærk og professionelt drevet organisation i PET? Brænder du lige så meget for de daglige HR-drifts- og supportopgaver? Så har vi måske jobbet til dig.
Vi søger kollegaer til HR-sektionen, hvor vores medarbejdere på forskellig vis bidrager til HR-support til den operative del af organisationen.

Vi tilbyder en central rolle hvor du får mulighed for at arbejde sammen med dygtige og engagerede kollegaer – hvor I sammen skal løfte HR-opgaver i PET. Som medarbejder i HR skal du understøtte og håndtere varierende administrative opgaver og dermed bidrage til, at HR leverer en optimal understøttelse af PET’s enheder.

Vi tilbyder dig en række spændende opgaver, hvor du sammen med resten af HR og Stabsafdelingen i øvrigt løser en række administrative og praktiske opgaver. Dine primære arbejdsopgaver kommer til at spænde bredt. Du vil have mulighed for at berøre mange administrative snitflader på tværs af HR. Dette indebærer f.eks.
- Journalisering og registrering
- Administrative rekrutteringsopgaver
- Administrativ sagsbehandling
- Besvarelse af henvendelser fra ledere og medarbejdere
- Mødebooking, kalenderkoordinering og indkaldelser
- Administration af postkasser

Endelig tilbyder vi et fællesskab med mange forskellige fagligheder, som hver dag arbejder for at sikre Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed. Du får en masse dygtige kollegaer, der vil se frem til at samarbejde med dig og skubbe til din udvikling, ligesom de forventer, at du gør det samme ved dem. I PET investerer vi i at udvikle og dygtiggøre vores ledere og medarbejdere.

Om dig
Du har en relevant kontoruddannelse eksempelvis inden for det offentlige eller tilsvarende solid og dokumenteret erfaring.

Du er selvstændig og handlekraftig, og kan begå dig naturligt på alle niveauer i organisationen. Du har en stærk administrativ åre, er servicemindet og følger opgaverne til dørs. Du har personlig gennemslagskraft og robusthed – også når det går stærkt, og tonen kan være direkte. Du kommunikerer sikkert og med en god portion humor i en travl hverdag.

Vi byder din dedikation, din idérigdom og dine gode samarbejdsevner velkommen. Du skal også bruge din gode dømmekraft til at træffe de rette valg og være robust, når vilkårene omkring dig ændres. PET er en aktiv del af samfundet, hvorfor din nysgerrighed på omverdenen og nye opgaver er gode forudsætninger for at lykkes. Fastholder du samtidig en positiv tilgang, ser muligheder og hurtigt gennemskuer nyt, så falder du helt sikkert godt til.

Ansættelsesforhold

Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Stillingen er på 37 timer.
Dit arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste, 2860 Søborg

Du bliver ansat på gældende relevant overenskomst.


Det er en forudsætning for ansættelse i Politiets Efterretningstjeneste, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed. Det anbefales, at ansøgere behandler ansøgnings- og eventuel ansættelsesproces med den højeste grad af diskretion. Det betyder, at ligesom vi ikke fortæller nogen, at du har søgt et job hos os, bedes du tilsvarende ikke dele denne oplysning med nogen.

Ved eventuel ansættelse vil du modtage yderligere vejledning omkring fortrolighed.

Kontakt

Inden du søger stillingen, skal du læse mere om jobbet i den uddybende stillings- og kapabilitetsbeskrivelse på følgende link (kopiér link og indsæt i din browser):

https://www.pet.dk/Publikationer/~/media/Rekruttering2022/StillingsogkapabilitetsbeskrivelseAdministrativemedarbejderetilHRpdf.ashx

Du er velkommen til at kontakte os på mail: pet-hr-rekruttering@politi.dk for yderligere information.

Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og politiet generelt på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist: 30. juni 2022
Søg stillingen

Politiets Efterretningstjeneste har som mission at identificere, forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Det gælder såvel trusler i Danmark som trusler, der er rettet mod Danmark eller mod danskere og danske interesser i udlandet.

Politiets Efterretningstjeneste har som vision at være en analytisk baseret efterretnings- og sikkerhedstjeneste med en høj grad af beredskabs- og operationsparathed.

Forslag