Spring til hovedindhold

Forslag

Administrativ medarbejder til Servicecenteret (post)

Aalborg, Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi søger en vikar som administrativ medarbejder til håndtering af elektronisk og fysisk post. Til tider kan der også forekomme opgaver tilhørende servicecenteret.

Servicecentret er et vigtigt omdrejningspunkt for hele politikredsen. Du bliver en del af en sektion med ca. 25 medarbejdere, både administrative og politiansatte som arbejder i forskellige teams, hvor de primære opgaver er telefoniske og personlige henvendelser fra borgerne og en lang række andre administrative opgaver.

Servicecentret skal endvidere håndtere Nordjyllands politis elektroniske hovedpostkasse njyl@politi.dk og den fysiske post der tilgår politikredsen.

Dette team består af 2 administrative medarbejder og en ad hoc medarbejder.

Du skal primært arbejde med følgende opgaver:

• Sagsbehandling af elektroniske henvendelser til kredsens elektroniske hovedpostkasse
• Sagsbehandling af fysisk post
• Indgå i opgaver, som i dag ligger i Servicecentret – se evt. stillingsopslag vedr. administrativ medarbejder til servicecenteret.
• Ad hoc opgaver

DIN PROFIL

Vi forventer, at du:

- har relevant uddannelse/erfaring
- er serviceorienteret og professionel
- har flair for edb og fortrolig med MS Office pakken
- har gode mundtlige og skriftlige danskkundskaber
- er proaktiv og god til at planlægge og følge op på opgaverne
- er robust og arbejder struktureret, effektivt og resultatorienteret
- er god til at samarbejde og kommunikere med mange forskellige mennesker
- har en positiv tilgang til arbejdet og kan lide udfordringer og se løsninger

Særlige forhold

- Der vil være grundig sidemands oplæring i forbindelse med opstarten.
- Det er forventet at medarbejderen er fleksibel og ansvarsbevidst i forhold til opgaveløsningen.
- Medarbejderen skal have borgeren i centrum ud fra politikredsens behov.
- Medarbejderen skal kunne indgå og arbejde i et mindre team.
- Medarbejderen skal have flair for IT-systemer.

VI TILBYDER

- Et væsentligt og meningsfyldt arbejde i en offentlig virksomhed i forandring, som løser en samfundsmæssig vigtig opgave
- Et åbent og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor du vil få et indgående kendskab til politiets organisation og særkende
- En spændende og alsidig arbejdsplads, hvor opgaverne er mangfoldige og til tider med komplekse problemstillinger, der giver mulighed for faglig og personlig udvikling.

Ansættelsesforhold

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/Stat samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Dit arbejdssted bliver Nordjyllands Politi med adresse på Jyllandsgade 27, 9000 Aalborg.

Stillingen er en vikarstilling af 1 års varighed. Stillingen er kredsdækkende og normeret til 37 timer om ugen. Tjenesten er i tidsrummet fra 0700-1600 alle hverdage.

Der kan forekomme skiftende arbejdstider og weekendvagter ved hjælp med andre opgaver i servicecenteret.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2022.

Kontakt

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til sektionsleder Dorthe Nørgaard tlf.nr. 4017 6212.

Samtaler forventes gennemført i uge 44 og 45.

Når du ansøger om en stilling ved politiet opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger ved politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger. Du skal uploade alle dokumenter i PDF-format.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist: 1. november 2021
Søg stillingen

Lidt om os
Nordjyllands Politi er landets næststørste kreds og dækker 9 kommuner fra Frederikshavn i nord til Mariagerfjord i syd. Vi er ca. 830 ansatte i Nordjyllands Politi; hovedstationen er placeret i Aalborg og de 3 lokalstationer er fordelt i Frederikshavn, Hjørring og Hobro.

Som en del af Dansk Politi er vi en politisk styret organisation, der løbende tilpasser sig det omgivende samfunds krav og forventninger.

Vi ønsker kontinuerligt at udvikle vores kerneopgaver, som er at skabe tryghed for befolkningen og forebygge og bekæmpe kriminalitet.

Nordjyllands Politi er en spændende og pulserende arbejdsplads, hvor medarbejdernes trivsel og jobtilfredshed prioriteres højt. Vi arbejder for en professionel, helhedsorienteret og fremadrettet opgaveløsning, som kan understøtte vores vision om at være den mest trygge politikreds at virke, bo og færdes i.

Du kan læse mere om Nordjyllands Politi på www.politi.dk/Nordjylland.