Spring til hovedindhold

Forslag

Ambitiøse sektionsledere til PET’s Kontraspionageafdeling

Søborg, Politiets Efterretningstjeneste

Vi står for din, Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed. Vi arbejder med loven ihånden – også i samfundets skyggesider. Det er vores pligt at opspore, undersøge og stoppe dem, der truer vores samfund og demokrati, og dem, som vil os det ondt. Vi er Politiets Efterretningstjeneste – den nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste. Vi arbejder for dig – vil du arbejde for os?

Vi tilbyder en central rolle i en velfungerende sektion i Kontraspionageafdelingen med fokus på godt arbejdsklima. Som sektionsleder har du det overordnede ansvar for ledelse og drift af sektionen. Sektionen udarbejder strategiske analyser, samtidig med at den også kvalitetssikrer, styrer og koordinerer hele afdelingens leverancer. Du fungerer som sparringspartner for sektionens medarbejdere og har tæt løbende kontakt med både de operative centre og afdelingschefen. Vi vægter gode samarbejdsrelationer og godt kollegaskab meget højt.

Vi tilbyder dig en række spændende opgaver og gode muligheder for at udvikle sektionen og egen lederrolle. Du vil skulle bidrage til en god sagsstyring og fordeling af opgaver i sektionen samt understøtte afdelingschefen i forhold til strategisk og administrativ ledelsesunderstøttelse. Du bidrager med helhedsforståelse og et stærkt kundefokus med henblik på at højne kvaliteten af afdelingens produkter og indsatser.

Endelig tilbyder vi et fællesskab med mange forskellige fagligheder, som hver dag arbejder for at sikre Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed. Du får en masse dygtige kollegaer, der vil se frem til at samarbejde med dig og skubbe til din udvikling, ligesom de forventer, at du gør det samme ved dem. I PET investerer vi i at udvikle og dygtiggøre vores ledere og medarbejdere. Som et led i styrkelsen af kontraspionageindsatsen i PET har vi aktuelt opslået flere forskellige stillinger. Du er selvfølgelig meget velkommen til at søge flere af de ledige stillinger.

Om dig
Vi søger personer med gode samarbejdsevner, stor dedikation og evnen til at se
positivt på opgaverne. Kombineret med din gode omverdensforståelse er du i stand til at se forbedringspotentiale og kontinuerligt arbejde for at optimere og løfte kvaliteten af afdelingens produkter.

Du har som minimum 4 års relevant erfaring med direktions- og eller ministerbetjening samt evt. ledelseserfaring. Erfaring med efterretningsarbejde vil
blive vægtet højt. Du har også særdeles gode skriftlige formuleringsevner og gerne indsigt i relevante ministerområder (fx Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet).

Ansættelsesforhold

Ansættelse er hurtigst muligt.

Dit arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste, Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.

Du bliver ansat på relevant gældende overenskomst.

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed, hvilket ansøger skal være opmærksom på i forbindelse med ansøgnings- og ansættelsesprocessen. Det betyder,at ligesom vi ikke fortæller nogen, at du har søgt en stilling hos os, bedes du tilsvarende ikke dele denne oplysning med nogen.

Kontakt

Du kan læse endnu mere om stillingen i den uddybende stillings- og kapabilitetsbeskrivelse her:

https://www.pet.dk/Publikationer/~/media/Rekruttering2022/StillingsogkapabilitetsbeskrivelseSektionslederpdf.ashx

Du er velkommen til at kontakte os på pet-hr-rekruttering@politi.dk. Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og politiet generelt på www.jobipolitiet.dk. Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det
fremgår, hvilken stilling du søger.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Vi afholder samtaler løbende.

Ansøgningsfrist: 27. juni 2022
Søg stillingen

Politiets Efterretningstjeneste har som mission at identificere, forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Det gælder såvel trusler i Danmark som trusler, der er rettet mod Danmark eller mod danskere og danske interesser i udlandet.

Forslag