Spring til hovedindhold

Forslag

Det Kriminalpræventive Råd søger praktikant til efterårssemestret 2023

København

Interesserer du dig for forebyggelse af kriminalitet og at fremme tryghed i Danmark? Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor faglig udvikling og socialt sammenhold er prioriteret højt? Så søg praktikantstillingen i Det Kriminalpræventive Råd (DKR).

Som praktikant i DKR bliver du en del af et dygtigt hold, der arbejder for at sætte kriminalitetsforebyggelse på dagsordenen hos beslutningstagere, samfundsaktører og borgere.

Mere præcist bliver du en del af DKR’s forebyggelsesteam, som har særligt fokus på løbende at blive klogere på kriminalitetsproblematikker og -forebyggelse samt at sørge for, at viden omdannes til praksis i samspil med vores brede medlemskreds (Medlemsrepræsentanter i DKR - Det Kriminalpræventive råd).

Nogle af de områder, vi fokuserer på, er forebyggelse af ungdomskriminalitet, IT-kriminalitet, vold og bandekriminalitet samt fremme af tryghed i bl.a. udsatte boligområder.

Dine opgaver:
Dine arbejdsopgaver som praktikant vil være at hjælpe til med:

- Vidensindsamling og formidling om kriminalitetsforebyggelse. Opgaverne for praktikanten indebærer at samle og læse viden på aktuelle områder og omsætte vidensgrundlaget til notater. Notaterne understøtter Forebyggelsesteamets arbejde med at udarbejde DKR’s offentlige materialer og udtalelser om forebyggelse samt formidling via faglige arrangementer. Præcis hvilken vidensafdækning og hvilke notater, der skal udarbejdes, besluttes i samarbejde med dig som praktikant.
- Planlægning og koordinering af DKR’s faglige arrangementer (temamøder, konferencer) i 2. halvår 2023.

Vi forventer, at du:
- Er i gang med en relevant uddannelse og står over for praktikmodulet på overbygningen af din uddannelse (kandidaten), inden for en samfundsvidenskabelig uddannelse (kriminologi, statskundskab, sociologi, socialvidenskab, antropologi, mv.).
- Har skarpe analytiske og metodiske kompetencer, som er relevant for forebyggelse af kriminalitet og tværfaglige løsninger.
- Er dygtig til at formulere dig – ikke mindst skriftligt.
- Er initiativrig, selvstændig, struktureret og god til at holde deadlines og bevare overblikket.
- Bidrager aktivt til et godt kollegaskab og et godt samarbejde med DKR’s medlemmer og samarbejdspartnere.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsesområdet er Rigspolitiet med tjenestested hos DKR, Artillerivej 55, 2300 København S.

Stillingen er ulønnet.

Stillingen løber fra 15. august 2023 til ultimo januar 2024 og er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, men arbejdstiden tilrettelægges, så det passer til de krav, dit studie stiller. Det er et krav, at du er aktiv studerende.

Det vil være en forudsætning for praktikaftalen, at du kan sikkerhedsgodkendes i Politiet, og at du er under uddannelse. Du skal forvente, at sikkerhedsgodkendelsen tager ca. 4-6 uger.

Kontakt og ansøgning

Du kan læse mere om DKR her.

Har du spørgsmål til praktikforløbet, kan du kontakte med fuldmægtig Sarah Løvschall Jørgensen (slj@dkr.dk)

Forebyggelseschef Tania Schimmel (tsc@dkr.dk) vil være din fagkoordinator i praktikforløbet.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er tirsdag den 28. marts 2023. Samtalerne ventes at finde sted fredag den 31. marts 2023 og kan foregå via Microsoft Teams eller hos DKR på Artillerivej 55, 2300 København S. (Islands Brygge).

Alle interesserede ansøgere uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge

Ansøgningsfrist: 28. marts 2023
Ansøg

Om Det Kriminalpræventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd forebygger kriminalitet og skaber et tryggere samfund. Vi er en videns- og netværksorganisation, der består af ca. 60 medlemsorganisationer fra alle dele af samfundslivet. I sekretariatet er vi 31 kolleger. Du kan læse mere om

Forslag