Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Efterlysning

14. februar 2023 10:47

Har du set cyklende gerningsmænd før eller efter skyderi i Jægersborggade?

Københavns Politi efterlyser vidner, der har set to mænd køre på elcykler i området omkring Jægersborggade og Nørrebroparken mandag den 6. februar om aftenen.

Omkring klokken 20 passede to gerningsmænd to andre mænd op i Jægersborggade og skød mod dem. En 21-årig mand blev ramt af skud, mens en 38-årig mand undgik at blive ramt.

Gerningsmændene var maskerede og iført sort tøj og kom kørende til stedet på elcykler. De efterlod den ene cykel ved gerningsstedet og flygtede derefter på den anden cykel fra Jægersborggade gennem Nørrebroparken og muligvis videre mod nord. 

Københavns Politi vil derfor gerne høre fra vidner, der kan have set de to mænd på hver deres elcykel inden skudepisoden eller på én elcykel eller til fods efter skudepisoden.

Vi beder personer, der har oplysninger i sagen, om at kontakte Københavns Politi på telefon 1-1-4.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

29. august 2023

Københavns Politi

Genkender du de cykler, drabsmænd brugte i Pusher Street?

Københavns Politi har fundet to elcykler af mærket Mate, som blev brugt af gerningsmændene bag skudepisoden lørdag aften i Pusher Street, hvor en 30-årig mand blev dræbt og fire andre såret. Politiet vil gerne i kontakt med ejerne af elcyklerne eller andre, der kender til dem.

17. juli 2023

Københavns Politi

Efterlysning af gerningsmand bag groft røveri i supermarked

Københavns Politi offentliggør nu billeder af gerningsmanden bag et groft røveri begået den 18. juni 2023 i Rema 1000 på Frederiksberg. Kontakt politiet, hvis du genkender manden.

5. juli 2023

Københavns Politi

Ejer af større kontantbeløb søges

I april 2022 blev et større kontantbeløb fundet i en beboelsesejendom på Frederiksberg. Ejeren af de fundne penge mangler dog stadig, og Københavns Politi efterlyser derfor vedkommende.