Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

6. december 2019 12:16

Fire omrejsende kriminelle idømt i alt 10 års fængsel for 17 indbrud på Sjælland

Retten i Hillerød har i dag idømt fire omrejsende kriminelle hver to år og seks måneders fængsel for 17 villaindbrud. De fire mænd, der alle er rumænske statsborgere, blev også udvist af Danmark for bestandig.

Det er Særlig Efterforskning Øst (SEØ), der har efterforsket sagen mod de domfældte, og Nordsjællands Politi foretog anholdelse af de fire mænd den 12. marts i år. 

Indbruddene er begået i perioden fra den 18. januar 2019 og frem til anholdelsen den 12. marts 2019. Indbruddene er primært begået i Storkøbenhavn og Nordsjælland. 

Under sagen er det kommet frem, at de domfældte har været i Danmark over to gange, og at de har begået indbrud i begge de perioder, hvor de har opholdt sig i Danmark. Tre af de tiltalte har erkendt flere forhold, mens den ene har nægtet sig skyldig i alle forhold.

 

Retten fandt, at de har handlet i forening blandt andet under henvisning til, at de rejste ind og ud af Danmark sammen.  

”Jeg er tilfreds med dommen, der afspejler, at der bliver slået hårdt ned overfor omrejsende kriminelle, der kommer til Danmark med det ene formål at begå indbrudskriminalitet,” udtaler anklager Annika Jensen. 

De domfældte har modtaget dommen. 

Pressekontakt: Anklager Annika Jensen – telefon 41740367.  

 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

25. marts 2024

Københavns Politi

Dom i sag om drabsforsøg i supermarked på Nørrebrogade

Syv mænd er i dag idømt mellem otte måneder og 14 års fængsel i sag om to drabsforsøg i et supermarked på Nørrebrogade i januar sidste år.

25. marts 2024

Københavns Politi

Skærpet strafzone omkring Parken og tilbageholdelse af udebanefans

For at forhindre voldelige sammenstød i forbindelse med fodboldkampen mellem F.C. København og Brøndby IF den 1. april indfører Københavns Politi en midlertidig, skærpet strafzone omkring Parken. Samtidig har Parken fået et påbud om, at udeholdets fans skal tilbageholdes på stadion i op til en time efter kampen.

21. marts 2024

Københavns Politi

Københavns Politi forlænger lukning af to rocker-/bandetilholdssteder

Da det er politiets vurdering, at der fortsat verserer en konflikt mellem to grupperinger i det københavnske rocker-/bandemiljø, forlænger politiet lukningen af to tilholdssteder.