Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

9. april 2020 12:08

Københavns Politi søger vidner efter drab i Brønshøj

Politiet arbejder ud fra en teori om, at drabet ved Åfløjen onsdag var planlagt og at gerningsmændene havde forberedt sig. Vidner, der har set og hørt noget mistænkeligt i timerne før drabet – eller som har videoovervågning fra stedet, opfordres til at kontakte politiet.

Københavns Politi er i gang med en massiv efterforskning af drabet på en 22-årig mand, som onsdag den 8. april kl. 13.55 blev skudt ved Åfløjen i Brønshøj. 

De foreløbige undersøgelser har vist, at gerningsmændene umiddelbart efter skyderiet forlod Åfløjen i en hvid Nissan Qashqai med registreringsnummer CN 53147 årgang 2019. Køretøjet er meldt stjålet fra en autoforhandler i Kastrup tirsdag den 7. april. 

Bilen blev efter drabet ført ad ukendt rute til Hillerødmotorvejen og videre af Klausdalsbrovej-afkørslen. Herfra kørte bilen til venstre og i et lille parkområde ved Klausdalsbrovej 308 i Herlev blev der sat ild til den. Gerningsmændene kørte videre fra stedet i en mørk bil. 

Københavns Politi arbejder ud fra en teori om, at drabet var planlagt, at gerningsmændene forinden havde brugt tid på at forberede sig, og at de havde udset sig et sted at parkere ved Åfløjen, hvor de ventede – muligvis i flere timer inden skyderiet - på den nu dræbte. Det er desuden politiets teori, at gerningsmændene på forhånd havde udset sig et sted, hvor de ville sætte ild til bilen efterfølgende. 

»Derfor kan gerningsmændene have været i områderne omkring gerningsstedet og afbrændingsstedet i timerne eller dagene op til drabet, og vi opfordrer derfor borgere, som har set bilen i områderne til at kontakte os på tlf. 1-1-4,« siger fungerende politiinspektør Mads Helios. 

Københavns Politi vurderer, at der var mindst tre gerningsmænd om selve drabet og det kan ikke udelukkes, at flere har deltaget i planlægningen og flugten. 

Vidner, som har set noget i områderne omkring Åfløjen eller Klausdalsbrovej 308, eller som har set køretøjet efter tyveriet den 7. april, bedes kontakte politiet på tlf. 1-1-4. Det samme gælder borgere, der måtte være i besiddelse af videoovervågning fra de to områder. 
 

Download foto af gerningsbilen

Download modelfoto af Nissan Qashqai

Pressekontakt

Telefon: 35219260

22. april 2024

Københavns Politi

Otte personer dømt for serie af indbrud og indbrudsforsøg hos ældre

Seks kvinder og to mænd i alderen 18 til 64 år er idømt fængselsstraffe for at have løjet sig adgang til ældre borgeres boliger. I nogle tilfælde er det lykkedes dem at stjæle beboernes værdigenstande.

18. april 2024

Københavns Politi

Seks anholdt for røveri bedrageri og tricktyveri i det københavnske natteliv

Efter længere tids efterforskning af en række røverier, tricktyverier og databedragerier har Københavns Politi anholdt seks mænd. De vil i morgen blive fremstillet i grundlovsforhør.

18. april 2024

Københavns Politi

Københavns Politi forlænger lukning af to rocker-/bandetilholdssteder

Da det er politiets vurdering, at der fortsat verserer en konflikt mellem to grupperinger i det københavnske rocker-/bandemiljø, forlænger politiet lukningen af to tilholdssteder.