Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

6. august 2020 16:51

To personer anholdt for bedrageri med covid-19-hjælpepakker

Københavns Politi har torsdag anholdt og sigtet to virksomhedsejere, som er sigtet for at svindle med hjælpepakker i to forskellige sager.

I den ene sag er en 30-årig mandlig caféejer mistænkt for uretmæssigt at have fået udbetalt 288.000 kroner ved at ansøge om lønkompensation for tre medarbejdere samt kompensation for faste omkostninger, selv om han havde offentliggjort, at forretningen lukkede. Det er Københavns Politis vurdering, at medarbejderne blev fiktivt ansat. 

I forbindelse med anholdelsen har vi ransaget på to adresser i Københavnsområdet. 

I den anden sag er en 36-årig kvindelig virksomhedsejer mistænkt for uretmæssigt at have fået udbetalt 267.000 kroner – også fra covid-19-hjælpepakker – ved at have ansøgt om lønkompensation for fem medarbejdere, som ikke var hjemsendt. Kvinden havde ansøgt om kompensation på i alt 598.000 kroner.

I denne sag har vi ligeledes ransaget på to adresser i Københavnsområdet. 

»Det er skruppelløst at svindle med hjælpepakker skabt til nødlidende virksomheder. Det afspejler sig jo blandt andet i, at der er indført skærpede straffe for covid-19-relateret bedrageri. Derfor er vi skredet til anholdelser så hurtigt som muligt for at få sat en stopper for svindlen,« siger vicepolitiinspektør Peter Reisz, der er leder af afdelingen for økonomisk kriminalitet ved Københavns Politi.

Begge anholdte fremstilles i grundlovsforhør fredag.

For yderligere oplysninger, kontakt vicepolitiinspektør Peter Reisz på telefon 5121 2986.
 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

18. april 2024

Københavns Politi

Seks anholdt for røveri bedrageri og tricktyveri i det københavnske natteliv

Efter længere tids efterforskning af en række røverier, tricktyverier og databedragerier har Københavns Politi anholdt seks mænd. De vil i morgen blive fremstillet i grundlovsforhør.

18. april 2024

Københavns Politi

Københavns Politi forlænger lukning af to rocker-/bandetilholdssteder

Da det er politiets vurdering, at der fortsat verserer en konflikt mellem to grupperinger i det københavnske rocker-/bandemiljø, forlænger politiet lukningen af to tilholdssteder.

17. april 2024

Københavns Politi

Omfattende efterforskning af brandårsagen på Børsen

Københavns Politi har iværksat en omfattende efterforskning for at afdække brandårsagen på Børsen. Det er en kompliceret proces, og der kan gå flere måneder, før der kan foreligge svar.