Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

31. august 2026 16:53

Vigtig information om trafikken tirsdag morgen

Morgentrafikken på Sjælland og i København vil tirsdag den 1. september blive påvirket af en større traktordemonstration.

Tirsdag den 1. september er der anmeldt en større traktordemonstration, der forventeligt vil finde sted omkring kl. 10 foran Christiansborg. Traktorerne kommer fra flere dele af landet, og derfor vil trafikken på Sjælland og i København højst sandsynligt blive påvirket i de tidlige morgentimer, når traktorerne skal ind mod Christiansborg.

 

Vi opfordrer derfor de bilister, der skal køre i morgentimerne, til at køre i ekstra i god tid, til at køre forsigtigt eller anvende alternative transportformer. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan opstå køer på motorvejene og ekstraordinært pres på det øvrige vejnet.

 

Politikredsene på Sjælland er i god dialog med de ansvarlige for demonstrationen og vil ligeledes følge traktorerne på deres vej ind mod Christiansborg. 

 

Det er muligt at holde sig løbende orienteret om trafiksituationen på www.vejdirektoratet.dk og via DR P4 Trafik.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

7. oktober 2026

Københavns Politi

34-årig mand anholdt for flere bedrageriforhold

På baggrund af en større efterforskning foretog Københavns Politis afdeling for økonomisk kriminalitet tirsdag formiddag anholdelse af en 34-årig mand. Han er er mistænkt for omfattende bedrageri primært begået mod folk i mandens omgangskreds.

6. oktober 2026

Københavns Politi

Tilbageholdelse af udeholdets fans ved kommende fodboldderby

Når F.C. København og Brøndby IF søndag den 8. november mødes i Parken, har Københavns Politi givet F.C. København påbud om, at udeholdets fans skal kunne tilbageholdes i op til en time efter kampen.

1. oktober 2026

Københavns Politi

Mand dømt for hvidvask i forbindelse med angrebet ved den israelske ambassade

I starten af 2026 blev to svenske statsborgere idømt henholdsvis 12 og 14 års fængsel for at have begået et terrorangreb mod den israelske ambassade i oktober 2024. Nu er en 52-årig mand blevet idømt 1 år og 9 måneders ubetinget fængsel samt et indrejseforbud i 6 år for bl.a. at have overleveret 30.000 kroner til en af gerningsmændene bag terrorangrebet.