Spring til hovedindhold

Forslag

Kredsrådets samarbejdsplaner

Samarbejdsplaner for Kredsrådet i Københavns Politi.

Københanvs Politi

Foto: Københanvs Politi

Kredsrådet fungerer som det øverste strategiske forum, hvor der er mulighed for at drøfte spørgsmål af almindelig karakter vedrørende blandt andet politiets virksomhed og organisation i politikredsen. 

 

I kredsrådet drøftes endvidere spørgsmål vedrørende kriminalitetsudviklingen og samarbejdet mellem politiet og lokalsamfundet. Det er herunder navnlig vigtigt at drøfte områder, hvor der er behov for at sikre den bedst mulige sammenhæng i politiets og kommunernes opgavevaretagelse.   
 

Efter retsplejelovens § 113 skal der årligt af politidirektøren – efter forudgående drøftelse i kredsrådet – offentliggøres en samarbejdsplan, der blandt andet skal beskrive de overordnede rammer for politiets samarbejde med og inddragelse af relevante samarbejdsparter i kommunerne og lokalsamfundet under skyldig hensyntagen til de lokale forhold, således at det gensidigt forpligtende samarbejde tager udgangspunkt i lokale behov, muligheder og omstændigheder. Det er i denne forbindelse kredsrådets opgave at sikre sammenhæng mellem den vedtagne samarbejdsplan og kommunernes politik vedrørende blandt andet sundhedsforebyggelse, misbrugspolitik, ungdomspolitik, undervisning, sociale indsatser over for børn og unge og fritidspolitik.

 

Kredsrådets samarbejdsplan for 2019

 

 
Afvis cookies