Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Døgnrapport

14. februar 2020 12:55

Netdøgnrapport gældende 12.-14. februar 2020

Udvalgte hændelser fra Københavns Vestegns Politi døgnrapport fra onsdag den 12. februar kl. 7 til fredag den 14. februar kl. 7.

22-årig mand sigtet for flere hændelser i Brøndby

Torsdag den 13. februar kl. 19.05 standsede en politipatrulje en 22-årig mandlig bilist på Brøndbyøster Torv i Brøndby. Manden kørte i frakendelsestiden, hvorfor han blev sigtet for dette. Han nægtede i øjeblikket. Han blev desuden skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han nægtede i øjeblikket. Han blev ligeledes sigtet for at være i besiddelse af narko, som han nægtede i øjeblikket.

 

31-årig mand sigtet for narkokørsel i Hvidovre

En politipatrulje bragte onsdag den 12. februar kl. 23.50 en 31-årig mandlig bilist til rutinemæssig standsning på Strandmarksvej i Hvidovre. Manden blev skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel. Han erkendte i øjeblikket. 

 

Narkotikakørsel

Straffen for narkokørsel afhænger af, om der er tale om kørsel med hash i blodet eller kørsel med andre stoffer i blodet. I begge tilfælde er bøden indkomstbestemt og beregnes ud fra årsindtægten.
Kørsel med hash i blodet: Straffen første gang for kørsel med hash i blodet afhænger af THC-koncentrationen, som er inddelt i tre niveauer: Lavt, middel og højt. Her er straffen henholdsvis en halv måneds nettoløn og et klip i kørekortet, en måneds nettoløn og betinget frakendelse af førerretten og en måneds nettoløn og ubetinget frakendelse af førerretten.
Kørsel med andre narkotiske stoffer i blodet: Straffen første gang for kørsel med andre narkotiske stoffer i blodet er bøde og giver hel måneds nettoløn samt altid en ubetinget frakendelse af førerretten. Gentagen narkokørsel udløser fængselsstraf uanset om, hvilken form for narko der er tale om. Fængselsstraffen kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde på en måneds nettoløn og afvikling af samfundstjeneste eller behandling mod narkotikamisbrug. Hvis du tidligere har en afgjort spiritussag og efterfølgende kører narkokørsel, betragtes det som anden gang du kører narkokørsel.

 

Indbrud i villa i Bagsværd

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket mellem søndag den 9. februar kl. 09.30 og torsdag den 13. februar kl. 22.50 på Bagsværdvej i Bagsværd. Et vindue var opbrudt, og diverse møbler samt smykker var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

Vær opmærksom på indbrud

Overordnet siger vi: 
1. Gør det besværligt: Huset (låse, døre, vinduer) skal kunne modstå indbrudsforsøg i 3 min. Brug tænd/sluk lys udendørs, tyven kan ikke lide at skabe opmærksomhed. Lim glaslister fast og skru rammen fast med stålskruer. Sæt ekstra beslag på udsatte vinduer, hvor tyven kan have arbejdsro.
2. Gør det risikofyldt: Aftal nabohjælp! Det tyven frygter mest er mennesker, der er opmærksomme. Aftal at passe på hinandens boliger i ferierne – brug nabohjælp (feriekalender). Aftal at I er opmærksomme i hverdagen og reagere hvis i ser noget der stikker ud – brug nabohjælp (advarsler). Hold hækken lav til vejen, så tyven ikke har arbejdsro
3. Brug din sunde fornuft: Ryd op og fjern f.eks. iPad fra vinduet og rod i haven med børnenes legetøj.

 

Tyveri fra personbil i Søborg

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en guldfarvet Ford Fiesta personbil sket mellem onsdag den 12. februar kl. 17.00 og torsdag den 13. februar kl. 07.40 på Højvangen i Søborg. En pung med personlige effekter var blevet stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

Undgå tyveri fra bilen

1. Gør det svært for tyven: Luk og lås altid alle døre, vinduer og soltag
2. Frist ikke tyven: Fjern mobiltelefon, GPS-enhed og øvrige værdigenstande, når du forlader bilen
3. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
4. Skræm tyven væk: Overvej bilalarm eller låsebolte på fælge 

 

18-årig mand sigtet for kørsel uden førerret i Herlev

Torsdag den 13. februar kl. 01.46 standsede en politipatrulje en 18-årig mandlig bilist på Herlev Hovedgade i Herlev. Manden havde ikke kørekort, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret. Han erkendte i øjeblikket.

 

26-årig mand sigtet for kørsel uden førerret i Rødovre

Torsdag den 13. februar kl. 00.50 standsede en politipatrulje en 26-årig mandlig bilist på Frøslevvej i Rødovre. Manden kørte uden førerret, hvorfor han blev sigtet for dette. Han erkendte i øjeblikket.

Kørsel uden førerret kan koste bilen

Fører du bil uden førerret, er bøden 7.000 kroner første gang. Anden gang koster det 8.500 kroner. Tredje gang er bøden 10.500 kroner plus at bilen kan konfiskeres. Fjerde gang koster det 14.000 kroner og derefter fængselsstraf. 

 

30-årig mand sigtet for butikstyveri i Herlev

Onsdag den 12. februar kl. 15.58 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et butikstyveri fra et supermarked på Herlev Bygade i Herlev. Butikkens personale havde tilbageholdt en 30-årig mand, idet han havde stjålet varer fra butikken. Patruljen sigtede ham for butikstyveri, som han erkendte i øjeblikket. 

 

Fire personer sigtet for butikstyveri i Taastrup

En politipatrulje rykkede torsdag den 13. februar kl. 15.46 ud til en anmeldelse om et butikstyveri fra børnetøjsbutik i Cityringen i Taastrup. En butiksdetektiv havde tilbageholdt to kvinder på 29 og to mænd på henholdsvis 27 og 31 år, idet de havde stjålet tøj fra butikken. Patruljen sigtede alle for butikstyveri. Den 27-årige mand og den ene kvinde erkendte i øjeblikket. Den 31-årige mand og den anden kvinde nægtede i øjeblikket.

 

67-årig mand sigtet for butikstyveri i Ishøj

Torsdag den 13. februar kl. 15.39 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et butikstyveri fra byggemarked på Industridalen i Ishøj. Butikkens personale havde tilbageholdt en 67-årig mand, idet han havde stjålet to spraydåser. Patruljen sigtede ham for butikstyveri, som han nægtede i øjeblikket. 

 

Flere døgnrapporter

28. oktober 2020

Københavns Vestegns Politi

Uddrag af døgnrapporten fra mandag 26. oktober til onsdag den 28. oktober 2020

Uddrag af hændelser fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport fra mandag den 26. oktober kl. 7 til onsdag den 28. oktober kl. 7.

26. oktober 2020

Københavns Vestegns Politi

Uddrag af døgnrapporten fra fredag den 23. oktober til mandag den 26. oktober 2020

Uddrag af Københavns Vestegns Politis døgnrapport fra fredag den 23. oktober kl. 07 til mandag den 26. oktober kl. 07.

23. oktober 2020

Københavns Vestegns Politi

Uddrag af døgnrapporten fra onsdag den 21. oktober til fredag den 23. oktober 2020

(Uddrag af hændelser fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport fra onsdag den 21. oktober kl. 7 til fredag den 23. oktober kl. 7.)