Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Døgnrapport

4. februar 2019 12:36

Netdøgnrapport gældende fredag den 1. februar til mandag den 4. februar

Udvalgte hændelser fra Københavns Vestegns politi døgnrapport fra fredag den 1. februar kl. 7 til mandag den 4. februar kl. 7.

21-årig mand sigtet for narkokørsel i Albertslund

Lørdag den 2. februar kl. 02.30 bragte en politipatrulje en 21-årig mandlig bilist til rutinemæssig standsning på Roskildevej i Albertslund. Patruljen skønnede ham narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han nægter sigtelsen.

 

20-årig mand sigtet for voldsudøvelse i Ballerup

Søndag den 3. februar kl. 18.20 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om voldsudøvelse i Ballerup Superarena. Flere vagter havde tilbageholdt en 20-årig mand, som udviste aggressiv adfærd. Manden havde blandt andet bidt en 71-årig mand i hånden og slået en 63-årig mand. Idet patruljen sigtede og anholdte den 20-årige for vold, forsøgte han desuden at udføre vold overfor betjentene, hvorfor han ligeledes blev sigtet og anholdt for forsøg på vold mod en politibetjent. Manden blev kørt til politigården i Albertslund og nægter begge sigtelser. Ingen kom til skade under hændelsen, og manden bliver i dag, mandag den 4. februar fremstillet i grundlovsforhør.  

 

49-årig litauisk mand sigtet for butikstyveri i Brøndby

En politipatrulje kørte lørdag den 2. februar kl. 19:25 til en anmeldelse om butikstyveri fra supermarked på Nygårds Plads i Brøndby. Personalet havde tilbageholdt en 49-årig litauisk mand, idet han havde stjålet chokolade, tandpasta og shampoo. Manden blev sigtet og anholdt for butikstyveri, som han erkender. 

 

37-årig ukrainsk mand sigtet for overtrædelse af færdselsloven ved Brøndby

Lørdag den 2. februar kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et mindre færdselsuheld på Holbækmotorvejen ved Brøndby. En 37-årig mandlig, ukrainsk bilist skulle foretage et venstresving i et lyskryds, hvor han påkørte en modkørende 43-årig mandlig bilist. Den 37-årige blev sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt, som han erkender. Ingen kom til skade under hændelsen.  

 

Indbrud i lejlighed i Bagsværd

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et indbrud i en lejlighed på Bondehavevej i Bagsværd sket lørdag den 2. februar kl. 11.50. En rude var knust, og diverse smykker var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 
Vær opmærksom på indbrud
Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at være opmærksomme på indbrud:
• Lav ferieaftaler med naboen og skab liv i fraværet: Tøm post, fyld skraldespand, slå græs for hinanden
• Vær varsom med åbne døre og vinduer om sommeren
• Ryd ikke op før ferie, lad huset se beboet ud
• Hold øje i dit område – også om natten. Er noget unormalt – f.eks. personer eller biler, der ikke plejer at færdes der? Ser alt normalt ud hos naboen?
• Ring hurtigt til politiet, hvis du ser noget mistænkeligt. Ring 1-1-2, hvis det er akut, ellers 114
• Arbejder du om natten – f.eks. med avisomdeling, renovation, som tankpasser eller lignende – så vær opmærksom på mistænkelige personer og biler i dit område
• Lad ikke værdier ligge frit fremme – gem dem af vejen
• Sådan beskytter du dig mod indbrud: Det Kriminalpræventive Råd 

 

16-årig dreng sigtet for spirituskørsel ved Glostrup

En politipatrulje kørte lørdag den 2. februar kl. 00.50 til en anmeldelse om et mindre færdselsuheld på Frederikssundsmotorvejen ved Glostrup, hvor en 32-årig kvindelig bilist var blev påkørt bagfra i et lyskryds. Den ukendte bilist flygtede fra stedet, hvorfor kvinden kontaktede politiet. Det lykkedes en hundepatrulje at standse bilisten – en 16-årig dreng, som blev skønnet alkoholpåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for spirituskørsel. Han erkender delvist.
Spirituskørsel koster dyrt
Bøden for førstegangs-spirituskørsel beregnes efter årsindtægt og promillestørrelse. Tjener man f.eks. 250.000 kroner, koster en promille på 0,51 første gang 5.000 kroner, en promille på 1 koster 10.000 kroner og 1,5 hele 15.000 kroner. Promiller fra 0,5 til 1,2 udløser en betinget frakendelse af kørekortet. Ved promiller over 1,2 mistes førerretten straks. Når frakendelsestiden er udløbet, skal man først gennemgå et særligt kursus om alkohol og trafik. Derefter skal man tage – og betale for - kørekort helt forfra. Promiller over 2 og gentagen spirituskørsel udløser fængselsstraf. Straffen kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde og afvikling af samfundstjeneste eller alkoholistbehandling. Hvis du tidligere har en dom for narkokørsel og efterfølgende kører spirituskørsel, vil det blive betragtet som værende anden gang du kører spirituskørsel. 

 

Indbrud i villa i Vallensbæk

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket mellem lørdag den 19. januar kl. 11.30 og søndag den 3. januar kl. 07.30 på Sandvejen i Vallensbæk. Der var blevet kastet sten gennem en rude, og diverse smykker samt en dametaske med pung var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 
Vær opmærksom på indbrud
Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at være opmærksomme på indbrud:
• Lav ferieaftaler med naboen og skab liv i fraværet: Tøm post, fyld skraldespand, slå græs for hinanden
• Vær varsom med åbne døre og vinduer om sommeren
• Ryd ikke op før ferie, lad huset se beboet ud
• Hold øje i dit område – også om natten. Er noget unormalt – f.eks. personer eller biler, der ikke plejer at færdes der? Ser alt normalt ud hos naboen?
• Ring hurtigt til politiet, hvis du ser noget mistænkeligt. Ring 1-1-2, hvis det er akut, ellers 114
• Arbejder du om natten – f.eks. med avisomdeling, renovation, som tankpasser eller lignende – så vær opmærksom på mistænkelige personer og biler i dit område
• Lad ikke værdier ligge frit fremme – gem dem af vejen
• Sådan beskytter du dig mod indbrud: Det Kriminalpræventive Råd 

 

Tyveri fra varebil i Rødovre

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en hvid Renault Traffic varebil sket mellem torsdag den 31. januar kl. 13.30 og fredag den 1. februar kl. 06.45 på Engbovej i Rødovre. Der var fundet huller ved låsehusene i begge sider af bilen, og diverse el-værktøj var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 
Undgå tyveri fra firmabiler/håndværkervogne
1. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
2. Gør det svært for tyven: Parkér tæt mod et stakit, hæk eller mur, så adgang til vare- og bagagerum blokeres – og overvej garage
3. Frist ikke tyven: Fjern synligt værktøj og andre værdigenstande. Overvej at opbevare dyrt værktøj et sikkert sted
4. Gør tyvens liv surt: Mærk dit værktøj med synlig gravering eller usynlig lak og registrér dit værktøjs serienumre, tag gerne fotos
5. Skræm tyven væk: Overvej videoovervågning, alarm og gps-tracking – og skilt tydeligt med det

 

18-årig mand sigtet for narkokørsel i Ishøj

Lørdag den 2. februar kl. 22.52 standsede en politipatrulje en 18-årig mandlig bilist på Vejlebrovej i Ishøj. Patruljen skønnede ham narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel. Han nægter narkokørsel, men erkender at have ført den pågældende bil.  

 

55-årig mand sigtet for kørsel uden førerret i Bagsværd

En politipatrulje standsede fredag den 1. februar kl. 10.25 en 55-årig mandlig bilist på Bagsværd Hovedgade i Bagsværd. Manden kørte uden førerret, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret, som han erkender. 
Kørsel uden førerret kan koste bilen
Fører du bil uden førerret, er bøden 7.000 kroner første gang. Anden gang koster det 8.500 kroner. Tredje gang er bøden 10.500 kroner plus at bilen kan konfiskeres. Fjerde gang koster det 14.000 kroner og derefter fængselsstraf. 

 

56-årig mand sigtet for spirituskørsel i Søborg

En politipatrulje kørte fredag den 1. februar kl. 20.01 til et mindre færdselsuheld på Gladsaxe Ringvej i Søborg. En 56-årig mandlig bilist havde påkørt en 25-årig mandlig bilist bagfra i et kryds. Den 56-årige blev skønnet alkoholpåvirket, hvorfor patruljen sigtede og anholdte ham for spirituskørsel samt kørte ham til politigården i Albertslund til blodprøver. Manden erkender, og den 25-årige kom ikke til skade.

 

Indbrud i villa i Herlev

Københavns Vestegns Politi kørte til en anmeldelse om et villaindbrud sket mellem lørdag den 2. februar kl. 15.00 og søndag den 3. februar kl. 13.30 på Meteorvej i Herlev. En rude i en vindueskarm var blevet afmonteret, og diverse skåle var stjålet. 
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 
Vær opmærksom på indbrud
Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at være opmærksomme på indbrud:
• Lav ferieaftaler med naboen og skab liv i fraværet: Tøm post, fyld skraldespand, slå græs for hinanden
• Vær varsom med åbne døre og vinduer om sommeren
• Ryd ikke op før ferie, lad huset se beboet ud
• Hold øje i dit område – også om natten. Er noget unormalt – f.eks. personer eller biler, der ikke plejer at færdes der? Ser alt normalt ud hos naboen?
• Ring hurtigt til politiet, hvis du ser noget mistænkeligt. Ring 1-1-2, hvis det er akut, ellers 114
• Arbejder du om natten – f.eks. med avisomdeling, renovation, som tankpasser eller lignende – så vær opmærksom på mistænkelige personer og biler i dit område
• Lad ikke værdier ligge frit fremme – gem dem af vejen
• Sådan beskytter du dig mod indbrud: Det Kriminalpræventive Råd 

 

Politiet advarer mod falske politifolk på nettet

Politiet har set flere sager, hvor personer udgiver sig for at være fra politiet, hvor de franarrer borgere personfølsomme oplysninger, eksempelvis Nem-ID, for at få adgang til ofrenes bankkonti. Gerningsmændene ringer til de forurettede borgere under dække af, at de er i gang med en efterforskning – eksempelvis ønsker de at fange en hacker – hvor de udgiver sig for at være fra politiet. Læs mere på Københavns Vestegns Politis facebook og få gode råd til at undgå at blive snydt. 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

11. november 2020

Københavns Vestegns Politi

Døgnrapporten holder pause

Københavns Vestegns Politis netdøgnrapport holder pause den næste tid. Følg i stedet med Twitter, Facebook og politi.dk som vanligt.

9. november 2020

Københavns Vestegns Politi

Uddrag af døgnrapporten fra fredag den 6. november til mandag den 9. november 2020

Uddrag af hændelser fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport fra fredag den 6.11 kl. 7 til mandag den 9.11 kl. 7.

4. november 2020

Københavns Vestegns Politi

Uddrag af døgnrapporten fra mandag 2 november til onsdag den 4 november 2020

Uddrag af hændelser fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport fra mandag den 2. november kl. 7 til onsdag den 4. november kl. 7.