Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Døgnrapport

22. februar 2019 12:30

Netdøgnrapport gældende fra den 19.-22. februar 2019

Udvalgte hændelser fra Københavns Vestegns Politi døgnrapport fra tirsdag den 19. februar kl. 7 til fredag den 22. februar kl. 7.

Indbrud i villa i Skovlunde

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket torsdag den 21. februar mellem kl. 08.30 og kl. 20.15 på Hybenvænget i Skovlunde. En dør var opbrudt, og diverse smykker var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

Vær opmærksom på indbrud

Overordnet siger vi: 
1. Gør det besværligt: huset (låse, døre, vinduer) skal kunne modstå indbrudsforsøg i 3 min. Brug tænd/sluk lys udendørs – tyven kan ikke lide at skabe opmærksomhed. Lim glaslister fast og skru rammen fast med stålskruer. Sæt ekstra beslag på udsatte vinduer, hvor tyven kan have arbejdsro. 
2. Gør det risikofyldt: aftal nabohjælp! Det tyven frygter mest er mennesker, der er opmærksomme. Aftal at passe på hinandens boliger i ferierne – brug nabohjælp (feriekalender)
Aftal at I er opmærksomme i hverdagen og reagér, hvis I ser noget, der stikker ud – brug nabohjælp (advarsler). Hold hækken lav til vejen, så tyven ikke har arbejdsro
3. Brug din sunde fornuft: ryd op og fjern f.eks. iPad fra vinduet og rod i haven med børnenes legetøj.

 

20-årig mand sigtet for kørsel uden førerret i Brøndby

En politipatrulje standsede tirsdag den 19. februar kl. 16.56 en 20-årig mandlig bilist på Roskildevej i Brøndby, idet han kørte med lav hastighed. Manden kørte uden gyldigt kørekort, hvorfor patruljen sigtede ham for kørsel uden førerret, som han erkender.
Kørsel uden førerret kan koste bilen
Fører du bil uden førerret, er bøden 7.000 kroner første gang. Anden gang koster det 8.500 kroner. Tredje gang er bøden 10.500 kroner plus at bilen kan konfiskeres. Fjerde gang koster det 14.000 kroner og derefter fængselsstraf. 

 

Indbrud i villa i Søborg

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket tirsdag den 19. februar mellem kl. 08.00 og kl. 19.20 på Augustvej i Søborg. Et vindue var opbrudt, og diverse smykker var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

 

Vær opmærksom på indbrud

Overordnet siger vi: 
1. Gør det besværligt: huset (låse, døre, vinduer) skal kunne modstå indbrudsforsøg i 3 min. Brug tænd/sluk lys udendørs – tyven kan ikke lide at skabe opmærksomhed. Lim glaslister fast og skru rammen fast med stålskruer. Sæt ekstra beslag på udsatte vinduer, hvor tyven kan have arbejdsro. 
2. Gør det risikofyldt: aftal nabohjælp! Det tyven frygter mest er mennesker, der er opmærksomme. Aftal at passe på hinandens boliger i ferierne – brug nabohjælp (feriekalender)
Aftal at I er opmærksomme i hverdagen og reagér, hvis I ser noget, der stikker ud – brug nabohjælp (advarsler). Hold hækken lav til vejen, så tyven ikke har arbejdsro
3. Brug din sunde fornuft: ryd op og fjern f.eks. iPad fra vinduet og rod i haven med børnenes legetøj.

 

35-årig mand sigtet for spirituskørsel i Søborg

Torsdag den 21. februar kl. 16.30 standsede en politipatrulje en knallertfører, idet han ikke bar hjelm. Knallertføreren – en 35-årig mand – blev skønnet alkoholpåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for spirituskørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Manden blev ligeledes sigtet for butikstyveri, idet patruljen fandt diverse dagligvarer, han delvist erkendte at have stjålet fra en dagligvarebutik. 

 

Spirituskørsel koster dyrt

Bøden for førstegangs-spirituskørsel beregnes efter årsindtægt og promillestørrelse. Tjener man f.eks. 250.000 kroner, koster en promille på 0,51 første gang 5.000 kroner, en promille på 1 koster 10.000 kroner og 1,5 hele 15.000 kroner. Promiller fra 0,5 til 1,2 udløser en betinget frakendelse af kørekortet. Ved promiller over 1,2 mistes førerretten straks. Når frakendelsestiden er udløbet, skal man først gennemgå et særligt kursus om alkohol og trafik. Derefter skal man tage – og betale for - kørekort helt forfra. Promiller over 2 og gentagen spirituskørsel udløser fængselsstraf. Straffen kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde og afvikling af samfundstjeneste eller alkoholistbehandling. Hvis du tidligere har en dom for narkokørsel og efterfølgende kører spirituskørsel, vil det blive betragtet som værende anden gang du kører spirituskørsel. 

 

85-årig kvinde udsat for tricktyveri i Bagsværd

En politipatrulje kørte tirsdag den 19. februar kl. 13.30 til en anmeldelse om et tricktyveri sket i en dagligvarebutik på Bagsværd Hovedgade i Bagsværd. En mistænkt gerningsmand havde henvendt sig til en 85-årig kvinde og spurgt hende om nogle varer, hvor kvinden senere opdager, at hendes pung er væk. Manden beskrives som værende af østeuropæisk udseende, 27-30 år, 162-175 cm. høj. Han er kraftig af bygning, lys i huden og var iført en kasket med hvidt tryk, blå pilotjakke med hvid lammeskindskrave, mørkeblå sweatshirt med hvidt tryk og hvid t-shirt. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

Vær opmærksom på tricktyve:

 Trick- og gadetyve er snu og finder på mange påskud for at stjæle på gaden eller i hjemmet. Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at følge nogle enkle råd for at beskytte sig mod de langfingrede:
• Vær skeptisk, når ukendte personer henvender sig – hjemme og på gaden.
• Åben kun døren for folk, du kender. Brug dørspion eller spørg til ærinde uden at åbne. Lav faste aftaler med hjemmehjælpere, håndværkere mv. – spørg gerne efter legitimation. Skilt ikke med, du bor alene – skriv kun forbogstav og efternavn på dørskiltet. 
• Hold afstand til ukendte personer på gaden, ved indkøb mv. og hold pungen tæt til kroppen. Skjul altid din pinkode og opbevar den aldrig med dit kort.
• Gå ikke rundt med store værdier – og lad dem ikke ligge fremme hjemme.
Ring hurtigt til politiet, hvis du oplever noget mistænkeligt: 43 86 14 48 eller 114. Ring Alarm 1-1-2 hvis det sker akut.

 

23-årig mand sigtet for flere hændelser i Glostrup

En politipatrulje standsede fredag den 22. februar kl. 00.53 en 23-årig mandlig bilist på Nordre Ringvej i Glostrup. Manden blev skønnet påvirket af alkohol, hvorfor patruljen sigtede og anholdte ham for spirituskørsel samt kørte ham til blodprøver på Albertslund politigård. Manden blev ligeledes sigtet for kørsel uden førerret, idet han havde kørt uden at have erhvervet kørekort, samt overtrædelse af udlændingeloven, idet han er mistænkt for at opholde sig ulovligt i Danmark. Han nægter spirituskørsel og kørsel uden førerret.

Spirituskørsel koster dyrt

Bøden for førstegangs-spirituskørsel beregnes efter årsindtægt og promillestørrelse. Tjener man f.eks. 250.000 kroner, koster en promille på 0,51 første gang 5.000 kroner, en promille på 1 koster 10.000 kroner og 1,5 hele 15.000 kroner. Promiller fra 0,5 til 1,2 udløser en betinget frakendelse af kørekortet. Ved promiller over 1,2 mistes førerretten straks. Når frakendelsestiden er udløbet, skal man først gennemgå et særligt kursus om alkohol og trafik. Derefter skal man tage – og betale for - kørekort helt forfra. Promiller over 2 og gentagen spirituskørsel udløser fængselsstraf. Straffen kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde og afvikling af samfundstjeneste eller alkoholistbehandling. Hvis du tidligere har en dom for narkokørsel og efterfølgende kører spirituskørsel, vil det blive betragtet som værende anden gang du kører spirituskørsel. 
   

Indbrud i lejlighed i Glostrup

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et indbrud i en lejlighed på Ørnebjergvej i Glostrup sket tirsdag den 19. februar mellem kl. 13.00 og 23.00. En rude til en terrassedør var knust, og diverse smykker, en skuldertaske og udenlandske kontanter var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

Vær opmærksom på indbrud

Overordnet siger vi: 
1. Gør det besværligt: huset (låse, døre, vinduer) skal kunne modstå indbrudsforsøg i 3 min. Brug tænd/sluk lys udendørs – tyven kan ikke lide at skabe opmærksomhed. Lim glaslister fast og skru rammen fast med stålskruer. Sæt ekstra beslag på udsatte vinduer, hvor tyven kan have arbejdsro. 
2. Gør det risikofyldt: aftal nabohjælp! Det tyven frygter mest er mennesker, der er opmærksomme. Aftal at passe på hinandens boliger i ferierne – brug nabohjælp (feriekalender)
Aftal at I er opmærksomme i hverdagen og reagér, hvis I ser noget, der stikker ud – brug nabohjælp (advarsler). Hold hækken lav til vejen, så tyven ikke har arbejdsro
3. Brug din sunde fornuft: ryd op og fjern f.eks. iPad fra vinduet og rod i haven med børnenes legetøj.

 

18-årig kvinde sigtet for butikstyveri i Herlev

Torsdag den 21. februar kl. 12.16 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et butikstyveri fra dagligvarebutik på Tvedvangen i Herlev. Butikkens personale havde tilbageholdt en 18-årig kvinde, idet hun havde stjålet flere mælkesnitter og en iste. Patruljen sigtede kvinden for butikstyveri, som hun erkender. 

 

40-årig mand sigtet for flere hændelser i Herlev

Tirsdag den 19. februar kl. 01.45 standsede en politipatrulje en 40-årig mandlig bilist på Stationsalleen i Herlev. Manden blev skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel. Manden blev ligeledes sigtet for kørsel i frakendelsestiden samt brugstyveri af den varebil, han førte. Han blev kørt til Albertslund politigård til blodprøver og erkender delvist narkokørsel, erkender kørsel i frakendelsestiden samt erkender delvist brugstyveri.

Kørsel i frakendelsestiden kan koste fængselsstraf

Kørsel i frakendelsestiden koster fængsel anden gang. Er du frakendt førerretten, koster det en bøde første gang, du alligevel fører bil. Bødestørrelsen afhænger af din indkomst. F.eks. er bøden 10.000 kroner, hvis du tjener 250.000 kroner årligt. Tjener du 400.000 kroner, er bøden på 16.000 kroner. Anden gang du kører, er straffen 10 dages fængsel, som kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde og afvikling af 30 timers samfundstjeneste. Tredje gang skal man 20 dage i fængsel, og derudover kan bilen konfiskeres. Fjerde gang koster 30 dages fængsel.  

 

Indbrud i virksomhed i Hvidovre

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et indbrud i en virksomhed på Hvidovrevej i Hvidovre sket mellem onsdag den 20. februar kl. 14.00 og torsdag den 21. februar kl. 06.00. En bum til en container var skåret over, og diverse værktøj til en værdi af et større beløb var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

 

Bestil en betjent

Bestil en betjent er en ny måde at kontakte Københavns Vestegns Politi. Udover, at du kan ringe til os på politiets servicenummer, 114 eller – hvis det er akut – alarm 112, er der en ny mulighed via vores nyrenoverede hjemmeside. Her kan du let bestille politiet til at komme til et foredrag, et arrangement eller en færdselskontrol. Læs mere om dette og se videoen på vores facebook.  

 

 

 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

11. november 2020

Københavns Vestegns Politi

Døgnrapporten holder pause

Københavns Vestegns Politis netdøgnrapport holder pause den næste tid. Følg i stedet med Twitter, Facebook og politi.dk som vanligt.

9. november 2020

Københavns Vestegns Politi

Uddrag af døgnrapporten fra fredag den 6. november til mandag den 9. november 2020

Uddrag af hændelser fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport fra fredag den 6.11 kl. 7 til mandag den 9.11 kl. 7.

4. november 2020

Københavns Vestegns Politi

Uddrag af døgnrapporten fra mandag 2 november til onsdag den 4 november 2020

Uddrag af hændelser fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport fra mandag den 2. november kl. 7 til onsdag den 4. november kl. 7.