Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

18. september 2026 12:09

Dømt for flere voldtægter

En 43-årig mand fra Brøndby Strand er idømt fem års fængsel for gentagne voldtægter af sin daværende hustru og voldtægt af en kvinde, som han kørte som taxachauffør. Han blev samtidig udvist af Danmark i 12 år.

Glostrup Ret, Københavns Vestegns Politi

Foto: Rigspolitiet

Retten i Glostrup kendte i går en 43-årig mand skyldig i gennem ni år gentagne gange at have voldtaget sin daværende hustru.

Manden blev samtidig dømt for gennem flere år at have udsat kvinden for psykisk vold og omfattende negativ social kontrol.

 

”Det kræver meget mod at gå til politiet og fortælle om voldtægter og psykisk vold i en nær relation. Sager som denne viser også, hvorfor man skal række ud og søge hjælp, hvis man bliver udsat for vold eller seksuelle overgreb – også når det sker i hjemmet og begås af en person, man lever sammen med,” siger anklager Albert Taleshan.

 

Voldtægt af taxakunde

Den 43-årige blev desuden dømt for at have voldtaget en anden kvinde i forbindelse med, at han som taxachauffør havde kørt med hende.

 

”Man skal kunne sætte sig ind i en taxa og være sikker på, at man kommer trygt frem. Her udnyttede den dømte sin rolle som taxachauffør til at begå et alvorligt seksuelt overgreb mod en kvinde, han kørte med”, siger anklager Albert Taleshan.

Retten i Glostrup idømte den 43-årige fem års fængsel. Han blev samtidig udvist af Danmark i 12 år.

 

Manden har anket dommen.

 

Anmeld vold og overgreb – og søg hjælp

Hvis du bliver udsat for vold, voldtægt, psykisk vold eller andre overgreb, er det vigtigt at søge hjælp. Du kan kontakte politiet på 114. Ring 112, hvis der er akut fare.

 

Du kan også kontakte Offerrådgivningen på telefon 116 006. Her kan ofre, vidner og pårørende få en gratis og anonym samtale om en voldsom hændelse.

 

Ved vold i nære relationer og voldtægt kan både udsatte og udøvere desuden få hjælp og rådgivning hos Lev Uden Vold døgnet rundt på hotline 1888 eller læse mere på www.levudenvold.dk.


Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

29. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Syv års fængsel for kokain og opbevaring af våben

En 23-årig mand er idømt syv års ubetinget fængsel for at besidde 700 gram kokain til videresalg og et våbenlager.

17. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Lattergas-screener: Tre bilister dømt for lattergaskørsel

Retten i Glostrup har nu dømt tre bilister for at køre med lattergas i blodet. I alle tre sager indikerede et screeningsapparat, som politiet aktuelt tester, lattergas i førernes udåndingsluft. Efterfølgende blodprøver påviste lattergas i blodet.

16. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Fængselsstraf til lattergaspusher

En 33-årig mand fra Brønshøj skal tre måneder i fængsel for 18 handler med i alt 470 flasker lattergas forskellige steder på Vestegnen.