Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

28. oktober 2019 17:29

Forlængelse af visitationszone i dele af Ishøj

Politidirektøren for Københavns Vestegns Politi har i dag besluttet at forlænge visitationszonen i dele af Ishøj til mandag den 11. november 2019 kl. 18

Oversigtskort over visitationszone i dele af Ishøj fra 16/9-30/9-19

Beslutningen medfører, at politiet i perioden kan foretage stikprøvevis besigtigelse af personers legeme, undersøgelse af tøj og andre genstande samt køretøjer i et nærmere anvist geografisk område for at forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger, som indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd.

Det er tredje gang, at visitationszonen bliver forlænget. Den blev første gang indført mandag den 16. september og altså forlænget i dag.
I løbet af de sidste 14 dage er der henholdsvis den 14., 16. og 20. oktober 2019 gjort fund af våben i form af knive i forbindelse med visitationer i visitationszonen.
Baggrunden for beslutningen om at forlænge visitationszonen med to uger til foreløbig mandag den 11. november 2019 kl. 18 er fortsat en skudepisode på Gildbrovej søndag den 15. september, hvor to 22-årige mænd blev ramt af skud, hvorved den ene mistede livet, og fordi politiet fortsat vurderer, at der er tale om en konflikt mellem kriminelle grupperinger i dele af det storkøbenhavnske område. 
Samtidig forlænges visitationszonerne i dele af Københavns Politikreds og Midt- og Vestsjællands Politikreds. 

Her gælder visitationszonen:

Visitationszonen afgrænses mod Hundige (syd) langs kommunegrænsen til Greve Kommune, mod Vallensbæk Strand (nordøst) langs kommunegrænsen til Vallensbæk Kommune og mod nordvest langs Køge Bugt Motorvejen/Motorring 4, som dog ikke er omfattet.

Se evt. oversigtskort.

Københavns Vestegns Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen for nu.
 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

23. april 2024

Københavns Vestegns Politi

Uorden i skærpet strafzone udløste forhøjet straf

En 29-årig mand fra Skovlunde blev tirsdag formiddag kendt skyldig i grov uorden ved Brøndby Stadion. Fordi politiet havde indført en skærpet strafzone på stedet, forhøjede Retten i Glostrup straffen til en frihedsstraf på tre måneder.

5. april 2024

Københavns Vestegns Politi

Dømt til anbringelse for drab

41-årig mand dømt for drab på en overlæge på et psykiatrisk center.

25. marts 2024

Københavns Vestegns Politi

Søg penge til at hjælpe børn og unge

Nu kan du søge en fond om penge til et skoleophold, en uddannelse eller et kursus til et barn eller ung, som skal hjælpes på en bedre kurs i livet.