Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

18. august 2026 13:01

To køretøjer beslaglagt for vanvidskørsel

Københavns Vestegns Politi beslaglagde i weekenden to køretøjer efter markante hastighedsovertrædelser i Hvidovre og Glostrup. Begge sager behandles som vanvidskørsel.

Blå blink

Foto: Rigspolitiet

Fredag aften målte færdselsafdelingen ved Københavns Vestegns Politi en 32-årig mand på motorcykel til at køre 127 km/t på Stamholmen i Hvidovre, hvor den højst tilladte hastighed er 60 km/t.

 

Politiet standsede manden og beslaglagde motorcyklen, da der var tale om vanvidskørsel.

 

Lørdag standsede politiet en 18-årig mand, som kort forinden var blevet målt til at køre bil med 114 km/t på Sydvestvej i Glostrup, hvor den højst tilladte hastighed er 50 km/t.

 

Også den 18-åriges køretøj blev beslaglagt for vanvidskørsel.

 

Både sagen fra fredag og lørdag skete i forbindelse med ulovligt gaderæs.

”Ulovligt gaderæs og den form for kørsel har meget stort fokus hos os. Det skal både deltagerne og de øvrige borgere vide”, siger politikommissær Claus Stoltenberg, leder af færdselsafdelingen ved Københavns Vestegns Politi.

 

I forbindelse med indsatsen i weekenden skrev politiet også en række køretøjer for fejl og mangler.

 

Københavns Vestegns Politi vil fortsætte sit fokus på ulovligt gaderæs og den farlige kørsel, som kan være forbundet med det.


Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

3. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Politiet søger vidner efter muligt stenkast fra motorvejsbro

En bil blev i går aftes ramt på Amagermotorvejen ved afkørslen til Avedøre Holme. Ingen personer kom til skade. Københavns Vestegns Politi søger vidner, som kan have set noget mistænkeligt.

27. august 2026

Københavns Vestegns Politi

Politiet søger vidner til voldsepisode på Damhustorvet

Københavns Vestegns Politi søger vidner til en voldsepisode, som fandt sted på Damhustorvet i Rødovre omkring klokken 01.10 natten til søndag den 16. august.

5. august 2026

Københavns Vestegns Politi

ANHOLDT: Politiet efterlyser mand i våbensag fra Vallensbæk

Københavns Vestegns Politi efterlyser en 21-årig mand, som mistænkes for at have forbindelse til to skarpladte pistoler, der blev fundet ved en ransagning af en lejlighed i Vallensbæk.