Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

28. april 2020 13:54

Flere corona-relaterede tricktyverier på Vestegnen

Københavns Vestegns Politi efterforsker lige nu flere sager om tricktyveri, hvor gerningspersonerne har skaffet adgang til ældre borgeres bolig ved at påstå, at de skulle gøre ekstra rent ol. af hensyn til corona-smitte

Patruljebil, Københavns Vestegns Politi

De seneste 11 dage har Københavns Vestegns Politi modtaget anmeldelse om tre tricktyverier og et forsøg med relation til corona-situationen - senest har der været flere episoder i weekenden.

”At bruge corona-situationen til at få adgang til ældres bolig, er noget vi ser på med stor alvor. Der er grund til opmærksomhed - både blandt de ældre, men også hos deres pårørende, som vi opfordrer til at tale med deres ældre familiemedlemmer om episoderne, siger politikommissær Tue Lauenblad.

Ring til politiet, hvis du er i tvivl

Tricktyvene kontakter ofte den ældre på bopælen under henvisning til at skulle ind og gøre ekstra rent, spritte af eller hjælpe med værnemidler. Når tricktyvene er kommet ind på bopælen, har en person talt med den ældre, mens en anden har stjålet værdier. Det er sket den 18. april i Brøndby, 23. april i Glostrup og 25. april i Hedehusene. Den 25. april var der ligeledes et forsøg på tricktyveri i Hedehusene, som blev afværget.

”Vi opfordrer til, at man alene lukker fremmede ind i sit hjem, hvis de kan fremvise gyldig legitimation. Hvis man er i tvivl om, hvem man står over for, kan man altid ringe til politiet. Så kan vi – evt. i samarbejde med kommunen – afklare om alt er i orden, siger Tue Lauenblad.

Selv om efterforskning i sagerne umiddelbart peger på, at flere forskellige personer står bag, kan Københavns Vestegns Politi ikke udelukke, at det er den samme personkreds, der står bag de fire sager.

Pressekontakt:
Politikommissær Tue Lauenblad – 51324658

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

23. april 2024

Københavns Vestegns Politi

Uorden i skærpet strafzone udløste forhøjet straf

En 29-årig mand fra Skovlunde blev tirsdag formiddag kendt skyldig i grov uorden ved Brøndby Stadion. Fordi politiet havde indført en skærpet strafzone på stedet, forhøjede Retten i Glostrup straffen til en frihedsstraf på tre måneder.

5. april 2024

Københavns Vestegns Politi

Dømt til anbringelse for drab

41-årig mand dømt for drab på en overlæge på et psykiatrisk center.

25. marts 2024

Københavns Vestegns Politi

Søg penge til at hjælpe børn og unge

Nu kan du søge en fond om penge til et skoleophold, en uddannelse eller et kursus til et barn eller ung, som skal hjælpes på en bedre kurs i livet.