Spring til hovedindhold

Forslag

Specialindretning af køretøj

Det kan vise sig at være nødvendigt med en køretest.

Hvis du af helbredsmæssige årsager har behov for specialindretning af køretøjet, vil din ansøgning blive forelagt en køretestsagsbehandler, som vurderer, om der kan være behov for vilkår om specialindretning af køretøjet.

 

Det kan være nødvendigt, at du skal aflægge en vejledende helbredsmæssig køretest forud for vurderingen.

Køretestens formål er at vurdere, hvilke tekniske og indretningsmæssige tilpasninger af køretøjet du har behov for. Testen varer typisk 30 minutter.

Hvis der fastsættes vilkår om specialindretning af køretøjet, vil dit kørekort blive påført en kode for de påkrævede ændringer.

 

Det betyder, at det køretøj, du er fører af, som minimum skal være indrettet med de påførte, påkrævede ændringer.

 Dét betyder koden på dit kørekort 

Afvis cookies