Spring til hovedindhold

Forslag

Sikre mails

Hvis du vil sende politiet en e-mail med følsomme og/eller fortrolige oplysninger, fx et cpr-nummer, skal du sende den som sikker mail.

Du kan sende politiet en sikker mail på tre måder:

 

Via en kontaktformular

Hvis du skriver til os via en af vores kontaktformularer, fx Tip politiet, på politi.dk, bliver din henvendelse sendt sikkert.

 

Via borger.dk og e-Boks

Du kan skrive til os via Digital Post på borger.dk og e-Boks. Sådan gør du:

 

  1. Log på med dit NemID/MitID
  2. Klik på Skriv ny post
  3. Klik på Vælg modtager i Til-feltet
  4. Søg efter Rigspolitiet
  5. Herunder finder du alle politiets postkasser
  6. Skriv din mail og klik på Send

 

Via eget e-mailprogram

Du kan sende en sikker e-mail til politiet ved at installere politiets certifikat i dit eget e-mailprogram. Se hvilke mailprogrammer, der understøtter sikker mail i nedenstående vejledning. Du kan fremsøge og downloade politiets certifikater på NemID. Sådan gør du:

 

  1. Log på med dit NemID/MitID
  2. Fremsøg en af nedenstående sikre e-mailadresse ved at indtaste den i e-mailadresse-feltet og klik på Søg
  3. Klik på hent certifikat
  4. Klik på Åbn
  5. Klik på Installer certifikat og følg vejledningen

Rigspolitiets sikre e-mailadresser til fremsøgning

Koncern IT: kit-post@politi.dk

Koncern HR: koncernhr@politi.dk 

Politiskolen: khr-politiskolen@politi.dk

Politiets Efterretningstjeneste: pet@politi.dk

 

Politikredsenes sikre e-mailadresser til fremsøgning

Bornholms Politi: bornh@politi.dk

Fyns Politi: fyn@politi.dk

Københavns Politi: kbh@politi.dk

Københavns Vestegns Politi: kbhv@politi.dk

Nordjyllands Politi: njyl@politi.dk

Nordsjællands Politi: nsj@politi.dk

Midt- og Vestsjællands Politi: mvsj@politi.dk

Midt- og Vestjyllands Politi: mvjyl@politi.dk

Syd- og Sønderjyllands Politi: sjyl@politi.dk

Sydsjællands og Lolland Falsters Politi: ssj@politi.dk

Sydøstjyllands Politi: sojyl@politi.dk

Østjyllands Politi: ojyl@politi.dk

Færøernes Politi: fo@politi.dk

Grønlands Politi: grl@politi.dk

 

NemID's vejledning til at opsætte sikker mail

 

Kryptering og signering af e-mails

Når du har installeret certifikatet, skal du kryptere din e-mail, inden du sender den til politiet. Når du krypterer en e-mail til politiet, betyder det, at du kan være fuldstændig sikker på, at ingen andre end politiet kan læse indholdet i din e-mail, og at den ikke er ændret undervejs.

 

For at vi skal kunne svare dig per e-mail, skal du også signere e-mailen med dit NemID/MitID. Hvis du signerer mailen med din personlige digitale signatur, betyder det, at vi kan være sikre på, at den er sendt fra dig. Samtidig giver du os mulighed for at svare dig via en krypteret e-mail.

 

NemID's vejledning til at kryptere og signere e-mails

Forslag