Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Efterlysning

10. juli 2019 14:04

Efterlyser mistænkte for tyveri ved guldsmede i Skive og Silkeborg

Midt- og Vestjyllands Politi offentliggør nu overvågningsbilleder fra to smykketyverier i Skive og Silkeborg i håb om at få borgernes hjælp til at genkende de mistænkte.

Mandag den 8. juli omkring kl. 15.00 kom to mænd ind i en guldsmedeforretning i Skive. Den ene person afledte ekspedientens opmærksomhed mens den anden person gik rundt i butikken. Begge personer forlod butikken, hvorefter det kunne konstateres, at der fra en montre på disken var stjålet et guldarmbånd til en værdi af kr. 20.000,-.

 

Tirsdag den 9. juli kl. 10.45 henvendte en person sig i en guldsmedeforretning i Silkeborg.
Han fik forevist nogle guldsmykker, men bestemte sig for ikke at købe noget og forlod forretningen.
Efterfølgende viste videoovervågningen at han under sit ophold i forretningen stjal to guldkæder fra udstillingen til en værdi af kr. 15.000,-.

Videoovervågning fra de to steder viser, at den ene formodede gerningsmand var til stede begge steder. De to formodede gerningsmænd beskrives som:

A: mand, 30-35 år, almindelig til spinkel af bygning med kort sort hår. Sort fuldskæg og iført sort jakke og sorte bukser med hul på venstre knæ samt sorte sko. Talte engelsk.

B: mand, 25-30 år, almindelig til spinkel af bygning med kort sort hår, tyndt skæg. Iført sort hættetrøje samt lyse stramme jeans. Medbragte solbriller.

Henvendelse i sagen skal ske til Midt- og Vestjyllands Politi på tlf. 114.
Henvis gerne til journalnummre

  • 4100-75570-00037-19 (Skive)
  • 4100-75570-00038-19 (Silkeborg)

Smykketyveri Skive og Silkeborg

Smykketyveri Skive og Silkeborg

Smykketyveri Skive og Silkeborg

Smykketyveri Skive og Silkeborg

Smykketyveri Skive og Silkeborg

 

Kontaktperson for pressen

Skive: Politikommissær Lars Mikkelsen, tlf. 61900079

Silkeborg: Politiassistent Flemming Just, tlf. 40123214

Pressekontakt

E-mail: mvjyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 51731906
 

Flere efterlysninger

23. september 2020

Midt- og Vestjyllands Politi

Efterlysning af formodet gerningsmand til hjemmerøveri i Viborg

Midt- og Vestjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at identificere en mand, der er mistænkt for et hjemmerøveri i Viborg den 6. september 2020.

22. september 2020

Midt- og Vestjyllands Politi

Efterlysning af gerningsmand til røveri i Engesvang

Lørdag den 19. september var Min Købmand i Engesvang udsat for røveri. Midt- og Vestjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at identificere gerningsmanden og offentliggør derfor billeder fra overvågningen på stedet.

7. september 2020

Midt- og Vestjyllands Politi

Audi efterlyses i forbindelse med indbrud i varebiler

Håndværkerbiler, der holder parkeret for natten, frister fortsat kriminelle. De seneste to uger har Midt- og Vestjyllands Politi haft 43 indbrud i varebiler. I forbindelse med efterforskningen har særligt en Audi A6 vist sig interessant og efterlyses derfor nu.