Spring til hovedindhold

Forslag

40-årig dømt for hvidvask af mere end 70 millioner kroner

En 40-årig morsingbo blev i dag idømt 2 år og 6 måneders ubetinget fængsel for hvidvask af særligt grov beskaffenhed.

En 40-årig mand er ved retten i Holstebro idømt ubetinget fængsel i en sag om hvidvask. 

 

Det var i løbet af en periode på halvandet år, at den nu 40-årige mand modtog 70.788.833 på sin virksomheds konto - penge, som han ifølge dagens dom vidste eller burde have vidst, stammede fra kriminalitet. Størstedelen af pengene blev efterfølgende kanaliseret videre til ukendte medgerningsmænd i udlandet.

Den 40-årige mand modtog pengene som betaling for fiktive fakturaer med fiktive ydelser. De mange penges omvej gennem virksomheden på Mors skulle sløre pengenes ulovlige oprindelse.
Manden tilstod hvidvasken, og retten idømte ham 2 år og 6 måneders ubetinget fængsel.

 

Særligt til pressen:

Ved flere spørgsmål, kan pressen kontakte specialanklager Gorm Søgaard Lund, anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi: 5121 5490.

 

 


Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

1. juli 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Midlertidigt militært område ved banegården i Holstebro

Et område ved banegården i Holstebro bliver midlertidigt militært område fra midnat mellem den 1. og den 2. juli 2026.

22. juni 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Fire nye anholdelser relateret til aktuel konflikt

Fire mænd i alderen 18 til 22 år er anholdt og forventes klokken 12.00 i dag, mandag den 22. juni 2026, fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Herning.

19. juni 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Udenlandske fartsyndere lægger millioner i statskassen

41 millioner kroner - så mange penge har udenlandske bilister på halvandet år lagt i statskassen, efter Politiets Administrative Center har fået bedre mulighed for at sende bøder til fartsyndere uden for landets grænser.