Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

24. november 2020 11:06

Coronasag: Værtshusejer skal betale 20.000 kroner i bøde

En værtshusejer fra Salling brød coronareglerne. Mandag blev han kendt skyldig i to gange at have holdt sit værtshus åbent til for sent. Nu skal han betale 20.000 kroner i bøde.

Midt i juli var coronareglerne sådan, at værtshuse skulle holde lukket fra midnat til klokken fem om morgenen. Men da en patrulje fra Midt- og Vestjyllands Politi den 18. juli omkring klokken halv ét om natten kom forbi et værtshus i Salling, var der fortsat åbent. 15 gæster sad ved forskellige borde og drak øl og drinks. Dagen efter klokken 00:23 lagde en patrulje igen vejen forbi. Her fandt patruljen en enkelt gæst inde på værtshuset, mens otte gæster befandt sig ude foran værtshuset, hvor de drak øl.

Dømt skyldig ved retten i Viborg

Værtshusejeren erkendte, at han havde holdt for længe åbent den 18. juli, men nægtede sig skyldig, for så vidt angår den 19. juli. Derfor skulle sagen afgøres i retten. I går, mandag den 23. november 2020, blev barejeren så ved retten i Viborg fundet skyldig i at have holdt for længe åbent begge dage. Dog blev han ikke holdt ansvarlig for de personer, der befandt sig uden for værtshuset. Manden blev idømt en bøde på 20.000 kroner.

Særligt til pressen:

Sagens anklager, Stinne Ørving Jensen, kan kontaktes på telefon: 25289897

Pressekontakt

E-mail: mvjyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 51731906
 

Flere nyheder

12. februar 2021

Midt- og Vestjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi henter flygtet fange hjem fra Spanien

I 2013 flygtede en dengang 24-årig mand under udgang fra fængslet i Nørre Snede. Nu er han anholdt i Spanien, og betjente fra Midt- og Vestjyllands Politi har netop været i Barcelona for at hente ham hjem.

11. februar 2021

Midt- og Vestjyllands Politi

En mand varetægtsfængslet for snyd med COVID-19 støttemidler

Efter en ransagning på tre adresser i Herning og Ikast er en mand blevet anholdt og fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for socialt bedrageri begået i forbindelse med den midlertidige lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19. Han blev varetægtsfængslet i fire uger.

11. februar 2021

Midt- og Vestjyllands Politi

Bevæbnet 61-årig mand skudt af politiet

Midt- og Vestjyllands Politi har skudt en 61-årig mand fra Herning-området. Manden var bevæbnet, da betjente kom for at sigte ham for trusler. Manden er uden for livsfare.