Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

18. marts 2019 10:25

Fire personer anholdt for vold og frihedsberøvelse

Tre mænd og en kvinde er anholdt og fremstilles i grundlovsforhør i Viborg kl. 11.30. De er sigtet for vold og frihedsberøvelse.

Midt og Vestjyllands Politi modtog søndag d. 17. marts kl. 9.19 en anmeldelse om vold og frihedsberøvelse på en adresse omkring Højslev ved Skive.
En 23-årig kvinde har igennem den seneste tid været holdt indespærret på adressen og været udsat for grov vold, trusler og ydmygende behandling. Hun er bl.a. blevet slået, taget kvælertag, skudt med en paintball pistol, bidt gentagne gange af en hund samt nægtet adgang til mad og toiletforhold.

I den forbindelse er der anholdt fire gerningsmænd. Der er tale om tre mænd i alderen 27, 25 og 23 år og en kvinde på 18 år. Den 27-årige mand har et forhold til forurettede.

De fire gerningsmænd vil blive fremstillet i grundlovsforhør kl. 11.30 ved retten i Viborg. Anklagemyndigheden vil begære dørlukning.

Politiet vil gerne i kontakt med personer som har oplysninger til sagen. Midt og Vestjyllands politi kan kontaktes på telefon 1-1-4.

Politiet kommer ikke med yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.

Anklager Niclas Nissen fremstiller de fire i grundlovsforhør. Efter grundlovsforhøret kan Niclas kontaktes på tlf. 61902178.

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

15. april 2024

Midt- og Vestjyllands Politi

35-årig dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling for drabsforsøg

En 35-årig mand blev i dag dømt for to drabsforsøg, efter han den 13. september 2023 stak et ældre ægtepar med kniv. Retten dømte manden til anbringelse på en psykiatrisk afdeling uden længstetid.

12. april 2024

Midt- og Vestjyllands Politi

En af to nattelivszoner ophæves i Viborg

Midt- og Vestjyllands Politi har besluttet at ophæve den ene af to nattelivszoner i Viborg. Det er nattelivszonen i området ved Sct. Hans Gade, der ophæves, mens nattelivszonen ved Gravene fastholdes.

10. april 2024

Midt- og Vestjyllands Politi

To efterlyste i sag om drabsforsøg er nu anholdt

De to mænd, som Midt- og Vestjyllands Politi har ledt efter, siden en 22-årig mand den 20. marts blev skudt i det centrale Herning, er nu anholdt. De vil klokken 13.00 i dag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Herning sigtet for drabsforsøg.