Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

21. marts 2019 13:04

Midt- og Vestjyllands Politi advarer om gps-tyverier fra landbrugsmaskiner

Den seneste måneds tid har Midt- og Vestjyllands Politi fået flere anmeldelser om tyveri af gps-udstyr og andet udstyr fra landbrugsmaskiner. Det får nu kredsen til at advare landmænd, maskinstationer og forhandlere mod lignende tyverier.

Siden den 22. februar har Midt- og Vestjyllands Politi oplevet ni tilfælde af tyveri fra landbrugsmaskiner. Tyverierne er foregået i Kibæk, Skjern, Holstebro, Bording og Herning.

Politikommissær Mette Bundgaard, opfordrer til, at man gør sig ekstra overvejelser om sikringen af udstyret. Det kan være ved hjælp af
- Mærkning af udstyret med eksempelvis dna-mærkning, så det kan kædes sammen med gerningsstedet, hvis kosterne findes.
- Skilt med mærkningen, så eventuelle gerningsmænd kan se, at udstyret er mærket.
- Skiltet kameraovervågning kan virke forebyggende.
- Alarmer på både bygninger og udstyr.

Kontaktperson for pressen

Politikommissær, Mette Bundgaard, tlf. 29632233.

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

22. april 2024

Midt- og Vestjyllands Politi

Ingen forbrydelse bag dødsfald i Struer søndag

En 20-årig mand blev søndag fundet død på en adresse i Struer. Obduktionsrapporten viser, at manden døde af naturlige årsager.

19. april 2024

Midt- og Vestjyllands Politi

19 klip og to frakendelser: Pas på hastigheden - også i weekenden

Nogle timers fartkontrol gav sidste weekend 140 hastighedssager. Sænk farten - det er afgørende for ulykkens alvor.

15. april 2024

Midt- og Vestjyllands Politi

35-årig dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling for drabsforsøg

En 35-årig mand blev i dag dømt for to drabsforsøg, efter han den 13. september 2023 stak et ældre ægtepar med kniv. Retten dømte manden til anbringelse på en psykiatrisk afdeling uden længstetid.