Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

29. januar 2025 15:20

Ville tage tjenestepistol - fik to års fængsel og udvisning

En 58-årig mand fra Bjerringbro-området skal to år i fængsel og er derefter udvist af Danmark for altid, efter han i december forsøgte at tage tjenestepistolen fra en betjent.

Den 1. december 2024 anholdt to betjente en 58-årig mand i Bjerringbro, da han kørte knallert i spirituspåvirket tilstand og i den forbindelse også kørte ind i en lygtepæl. Manden blev taget med på sygehuset i Viborg, hvor han skulle have udtaget en blodprøve, og det var i den forbindelse, at den 58-årige mand flere gange forsøgte at gribe fat i en af de to betjentes skarpladte pistol.

I dag, onsdag den 29. januar 2025, blev manden dømt ved Retten i Viborg. Han blev fundet skyldig i på et offentligt tilgængeligt sted og under særligt skærpende omstændigheder at have forsøgt at sætte sig i besiddelse af et skydevåben, hvilket retten takserede til to års ubetinget fængsel og derefter udvisning for bestandigt.

"Selv om det ikke lykkedes manden at få fat i pistolen, så er det en alvorlig overtrædelse af straffe- og våbenloven, og dommen sender et klart signal om, at man skal holde sig fra at gribe ud efter en betjents våben. Den 58-årige stod til en bødestraf for de øvrige forseelser - nu skal han to år i fængsel", siger anklagerfuldmægtig Nicki Akiros, der har ført sagen for anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Den 58-årige blev også fundet skyldig i at have kørt spirituskørsel på sin knallert og i den forbindelse at have undladt at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, ligesom han blev fundet skyldig i at have modsat sig anholdelse og i fornærmelig tiltale mod de to betjente.

Manden ankede sin dom på stedet.

 

Særligt til pressen:

Ved flere spørgsmål, kan pressen kontakte anklagerfuldmægtig Nicki Akiros, anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi: 2489 0187

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

14. november 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

17-årig svensker udleveres og fremstilles for drabsforsøg

En 17-årig svensk pige bliver i dag udleveret til Danmark. Hun vil i morgen blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holstebro sigtet for et drabsforsøg i juni 2024.

5. november 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Hunde aflivet efter angreb på alpakaer

Ejeren til de to hunde, der i weekenden bed to alpakaer, valgte tirsdag at få sine to hunde aflivet. Ejeren er sigtet for overtrædelse af hundeloven.

5. november 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

15 evakueret fra brand i boligejendom i Hammerum

Myndighederne har evakueret 15 personer efter brand i lejlighed i en etageejendom i det centrale Hammerum.